En fugl på taget

En opsang til vores (kommende) politikere.

Samtlige kandidater til kommunevalget vil gøre alt for Bornholm - i et helt ubegrænset omfang - uanset kommunens økonomi: Danmarks svageste skattegrundlag, laveste lønninger og dyreste administration.

Halvdelen af kandidaterne øjner også ”en fugl på taget” - energiøen.

Lyrikerne mener, at blot vi får den, så ændrer det hele sig. Jeg kan hviske dem i øret: ”Hvis regeringen beslutter at bruge 30+ milliarder kroner på dette fatamorgana, så vil bornholmerne overhovedet ikke blive spurgt”.

Der kommer et hold rejsemontører og bygger energiø og transformatorstation. Når de er færdige, så rejser de videre.

Elproduktionen vil blive solgt på en energibørs, og skal Bornholm kobles på transformatoren, så kræver det en investering på 200+ millioner kroner energipark, som man håber på, at den vel bare kan etableres? Der er ingen energimangel på Bornholm - hvorfor er den ikke opført for længst?

Mange gamle fugle

Bornholm har haft mange ”fugle på taget”.

I 1970erne var det JOC-Oil. Hasleboerne ville blive skattefrie og kvinderne få diamanter. Blot skulle man bygge en oliekaj ved Jons Kapel og udhule Ringebakkerne til olielager. JOC inviterede amtsrådet til Sverige for at studere et indenskærs anlæg.

Senere var det et center for akupunktur med mere ved Rubinsøen. Initiativtageren nøjedes med at købe et hus i Storegade i Hasle.

Man mente, at vi havde skufferne fyldt med ”projekter”. Derfor blev LIC-centret opført. Man arbejdede blandt andet med Aloshan psoriasissalve, hvilket endte med beskyldninger og sagsanlæg.

Der skulle laves ultralette fly, og 7 var solgt før det første fly var færdigt. Efter en voldsom landing ved jomfruflyvningen har man ikke hørt mere om dette projekt. En rottespærre medførte en føljeton i pressen, og det endte med, at opfinderen trak sin rottespærre hjem og fremstiller den i dag i Nexø.

Af andre ”frelserprojekter” kan kort nævnes: Gyllegas, havbrug, ålefarm, bioethanol, DGI-landsstævne, flexboliger og lysmuseum.

I dag

Af aktuelle sager bør kandidaterne interessere sig for de kommunale selskaber. Disse opfører sig som en stat i staten.

Beof samler sine 170 medarbejdere i Rønne. De har endvidere kontor i København. De seks arbejdspladser rummer så specialiserede kompetencer, at de kun kan arbejde i København. Kontoret består af ”bl.a. forretningsudviklere, projekt- og porteføljespecialister og en investeringsekspert”.

Sidst Boef udviklede noget, endte det med en gæld på 1,2 milliarder kroner.

Rønne Havn er nu udelukkende industri. Direktøren har udtalt, at man ikke bygger havn for Bornholmslinjens kaptajner. En kandidat sagde, at havnen nu er fremtidssikret. Mig bekendt kunne den gamle havn både håndtere passagerer og gods.

Bofa vil være forbrændingsfri i 2032. Øens køkkenaffald skal transporteres til Sjælland for at blive forgasset. Skal færgerne så blokeres af flere tusinde vogntog, eller vil kommunen starte eget rederi?

Endelig savner vælgerne nogle handlekraftige signaler fra kandidaterne vedrørende kommunens sagsbehandling på social- og byggesagsområdet.