Kære Borgerforeningen Energiø Bornholm
Folk, som ikke kender jer, er forvirrede om jeres mission.
Jeg oplever, at mange tror, at I er en slags oplysende forening om Energiø Bornholm. Derfor synes jeg, at I skal foretage en lille, beskeden navneændring til "Borgerforeningen mod Energiø Bornholm".
Det vil være et mere retvisende navn og vil i det hele taget skabe gennemsigtighed om jeres opgave. Jeres profilbillede på Facebook fortæller jo ærligt og redeligt, at I er modstandere af Energiøen.