Opsig lejemålet i København og ryk til Allinge

Folkemødet burde opsige sit lejemål i København og flytte hele administrationen og sekretariatet til Allinge.
Det, der har fået mig til tasterne, er artiklen ”Lille folkemøde, hvad nu”.
Ud fra artiklen kan jeg se, at der er 14 ansatte, og halvdelen af disse arbejder i København (Lydens Hus). Blandt andet er direktøren og den ene souschef ikke bosiddende på Bornholm og de andre fem nok heller ikke.
Bornholms Regionskommune har tidligere støttet Folkemødet med 1.729.000 kroner, og nu har kommunen nedsat dette beløb med 700.000 kroner. Foreningens formand Vibe Klarup er bekymret for besparelsen. Det er jeg ikke, mere bekymret for BRK's dårlige økonomi og mange af de andre besparelser, der går ud over de svageste bornholmere.
Folkemødesekretariatet har fået Allinge bys bedst beliggende hus, vores tidligere bibliotek, og så bruger de det kun til halvdelen af deres administration. Det er efter min mening en skændsel. De burde opsige deres lejemål i København og flytte hele deres administration og sekretariat til Allinge, og alle deres ansatte burde ansættes her, hvilket ville hjælpe på Folkemødet sekretariatets økonomi.
Det ville måske også give et bedre arbejdsklima med kun en base. Derudover ville det også efter min mening være bedre for kommunens økonomi, at de ansatte boede og betalte skat til BRK. Der gives jo stadig over en million kroner i kommunal støtte til folkemødedemokratifesten her på Bornholm, som desværre af nogle af de ansatte betragtes og omtales som en festival i lighed med Roskilde Festival. Hvilket kom frem på evalueringsmødet på Domen.
Det er de politiske debatter og events, der skal være dominerende, men der skal også være plads til musik og fest, og alle arrangementer skal være åbne for alle på Folkemødets område. Hvilket ikke altid har været sådan.
For at der ikke skal opstå tvivl om min mening om Folkemødet i Allinge, så er jeg en stor tilhænger af det. Det giver meget fokus og liv til hele øen, ikke kun Allinge.
NYT JOB
MEST LÆSTE

Te betronijns
Når man får noget ‘te betronijn(s)’, så får man det på kredit. I Bornholmsk Ordbog illustreres udtrykket blandt andet med følgende citat: ‘Hajn ræstar ju ejnhillu alt, så vi torr væl foie lâ’jn få mera te betronijngs’.
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration