Nu tændes tusind julelys næppe, men lidt har også ret

I 1898 skrev den svenske folkeskolelærerinde, Emmy Köhler fra Upplands Väsby, salmen: ”Nu tändas tusen juleljus”. Det sker næppe i år, eftersom vi står midt i en nærmest uoverskuelig geopolitisk-energi-krig-krise.

Det er tragisk, hvordan verden på kort tid har bevæget sig i en helt forkert retning. Måske netop derfor er der brug for at finde lys i mørket. Energikrisen har en direkte påvirkning på os alle.

Verdenssituationen påvirker formentlig de fleste. Vi er nogle, som påvirkes i særlig høj grad; nemlig os med ondt i sindet. Vi har særligt brug for at finde lyspunkter i livet, når verden er allermest uforudsigelig. Her på ”Sindets Dag” den 10. oktober er det vigtigt for mig, på vegne af alle os, som har en eller flere psykiske diagnoser, at gøre opmærksom på dét.

Ét lyspunkt er den psykiatriplan, som Folketingets partier for et par uger siden indgik forlig om. Den er desværre ikke så ambitiøs, som vi kunne have håbet på. Det er både i rækkevidden, økonomien og indholdet i forhold til Sundhedsstyrelsens mere end 30 anbefalinger. Lidt har også ret. Det er med andre ord ikke det lange lys, som blev tændt, men mere positionslyset.

Dette læserbrev er mit bidrag til at nedbryde tabuer om psykisk sygdom. For én af de anbefalinger, som er med i forliget, er såkaldte ”oplysnings- og afstigmatisertings-indsatser”. Det er der sikkert udvalg, arbejdsgrupper og kommunikationsbureauer, som kommer til at beskæftige sig med. Jeg tager fat i noget helt konkret og snart forestående: julelysene.

Jeg har gennem de seneste par år udvidet julelysudsmykningen betragteligt fra diverse lyskæder til julestokke, fugle og dalende snefnug på gavlen. Dét får lov at blive i kasserne i garagen i år. Når vi alle kæmper med høje elregninger – og knaphed på strøm – så skal der ikke fråses. Men det betyder ikke, at her bliver helt mørkt, for det er lykkedes mig at købe nogle lyskæder som kører på solenergi. Den grønne omstilling på mikroniveau. Lidt har også ret.

Nu krydser jeg så fingre for ikke at blive ”julelys-udskammet” i løbet af december. For vi er nogle, som desværre ser mere sort og mørkt på tilværelsen, og vi har brug for, at lyset og håbet bliver tændt i mørket.