Mindre landbrugsjord giver rigere og grønnere Bornholm

Vi har bedt om kommentarer til aftalen om "grøn trepart". Her kommer Danmarks Naturfredningsforenings bidrag.

Den aftale om et grønnere Danmark, der blev fremlagt mandag den 24. juni, markerer begyndelsen på en dybtgående forvandling af de danske landskaber. I løbet af de næste årtier vil op imod 20 % af det dyrkede areal blive taget ud af produktion og omdannet til skovbrug og vild natur.

Aftalen understreger behovet for at give plads til mere beskyttet natur. Samlet set vil den betyde, at mindst 390.000 hektar land bliver taget ud af intensiv landbrugsproduktion. Der skal genrejses 250.000 hektar skov, hvoraf ca. 100.000 hektar skal være urørt skov. Samtidig skal der udtages 140.000 hektar lavbundsarealer, hvoraf de 70.000 hektar skal være beskyttet natur, hvor vandet igen får lov at flyde frit.

Dertil kommer en ekstensiveringsordning, hvor jordejere kan få midler til naturgenopretning. Der vil altså samlet set blive skabt mindst 170.000 hektar ny natur i Danmark – og formentlig mere frem mod 2045.

Mindre fedtemøg langs vores kyster

Især de områder, der i særlig grad bidrager til kvælstofudvaskning til vores åer, søer og hav, vil i fremtiden ikke længere kunne bruges til at dyrke afgrøder.

For Bornholm, med intensivt landbrug helt ud til kysten og hvor betydelige mængder kvælstof udvaskes til Østersøen hvert år, vil omfattende arealer skulle tages ud af konventionel, intensiv landbrugsdrift.

Det er velkendt, at overgødskning af sø- og havområder resulterer i algeopblomstring, der gør vandet uklart og dermed skygger for sollyset til bundlevende alger og vandplanter og derfor reducerer deres udbredelse. Vi ved desuden, at lokale udledninger af kvælstof er hovedårsagen til den masseforekomst af hurtigvoksende brunalger, populært kaldet fedtemøg, der har udgjort et stigende problem ved vores kyster og strande. Når fedtemøg og planktonalger dør, så kan der opstå iltsvind under bakteriernes nedbrydning af de mange døde alger, så dyrene flygter eller dør af iltmangel.

Kæmpehjælp

Den ændrede arealanvendelse af landbrugsjord vil være en kæmpe hjælp til det nødlidende kystnære vandmiljø på Bornholm.

Det vil give forbedrede forhold for de bundlevende tangplanter og de smådyr og fiskeyngel, der er knyttet til dem. Det vil hjælpe de pressede fiskebestande i Østersøen, da det kystnære tangbælte er helt afgørende som opvækstområde for fiskeyngel af fx torsk og havørred. Klart vand og reduktion af mængden af fedtemøg, vil samtidig gavne naturoplevelser som dykning, havsvømning og kystfiskeri, der er knyttet til havet for både bornholmere og turister.

Nogle af de arealer der udtages, bliver plantager til skovbrug, mens andre bliver til natur enten i form af urørt skov eller mere lysåben natur. Vi kan altså forvente meget mere natur på Bornholm og forhåbentlig også mere sammenhængende natur, hvilket vil være til stor gavn for biodiversiteten og glæde for blandt andet turisterhvervet.

Udtagning af kystnære arealer, lavbundsområder og marker omkring vandløb, har både til formål at reducere udvaskninger af kvælstofnæring til havet og vende CO2-udlednigen fra drænet og dyrket lavbund til kulstoptag eller neutralitet. De våde enge kan samtidig fjerne plantetilgængeligt kvælstof ved såkaldt denitrifikation, hvor kvælstoffet omdannes til uskadeligt N2.

Der kan også være store både klima- og potentielt biodiversitetsgevinster i at genskabe tidligere moser på Bornholm. Moser kan binde kulstof i mange tusinde år, hvis man kan få tørvedannende mos og kæruld til at gro.

Stor, sammenhængende natur

Udover de 40 milliarder kroner, der er afsat til den arealfond, som skal virkeliggøre aftalen, har Novo Nordisk generøst doneret 10 milliarder kroner, der er øremærket til at skabe større sammenhængende naturarealer.

Dette kunne fx være midler der hjælper med at realisere visionen om mere sammenhængende og højtliggende natur i ”Den Grønne Bølge” fra Hammeren over Almindingen og helt til Paradisbakkerne og udtagning på baggrund af redegørelsen ”Mere, bedre og større natur i Danmark” (Carsten Rahbek m.fl., Københavns Universitet, 2024)

Aftalen har stor fokus på lavbund og skov, men i forhold til biodiversitet, drikkevand og stabil vandføring i de bornholmske vandløb, er udtagning af højtliggende arealer til vild natur og naturlig hydrologi af største betydning.

I og omkring Almindingen og ”Den Grønne Bølge” har naturen med enkle midler og ekstensivering af landbrugsjord mulighed for at opnå meget høj kvalitet, fordi den ikke påvirkes af tilstrømmende, næringsrigt drænvand fra marker. Når dræningen ophører, så holder de højtliggende områder på vandet og frigiver det langsomt som kilder til Bornholms tørstende vandløb.

Mange penge = gode muligheder

Der er mange midler afsat til opgaverne, og det giver os lokalt historisk gode muligheder for at handle til gavn for vores ø, og vi i Danmarks Naturfredningsforening på Bornholm ser med stor begejstring på aftalen.

Nu har vi – som vi skal i forhold til klima og biodiversitet – endelig mulighed for at beskytte og udvikle vores unikke natur samtidigt med, at vi gør noget mod den globale opvarmning, forbedrer vandmiljøet og styrker grundlaget for turismen. Vi ser frem til at arbejde sammen med både lokale og nationale aktører for at sikre, at aftalens ambitiøse mål bliver til virkelighed og giver en mere bæredygtig fremtid for Bornholm.