Lille besparelse på skolebuskort koster dyrt

Det vil koste dyrt, skabe ulighed og skabe mistrivsel.

Den kommunale udfasning af skolebuskort til skoler uden for elevens bopælsdistrikt skaber en enorm, og helt urimelig, ulighed i det bornholmske samfund.

Der var en gang, hvor den politiske parole lød ”Ét Bornholm” - underforstået at ligegyldig, hvor man boede på øen, så skulle alle borgere frit kunne vælge skole eller institution alt efter hvad, der passede den enkelte familie, og det skulle ikke blive dem til ulempe. Den idé gjorde Bornholm attraktiv på flere måder.

Desværre har kommunalbestyrelsen som en uhensigtsmæssig og uigennemtænkt del af spareplanen i forhold til kommunens håbløse økonomi valgt at fratage elever, der går på en skole uden for deres skoledistrikt muligheden for at få skolebuskort.

Der er utroligt mange grunde til, at det er en katastrofal idé.

En katastrofal ide

For det første er det en beslutning, der rammer socialt skævt.

Der er mange skilsmissefamilier på øen og mange børn, der lever nomadiske liv, hvor de hver anden uge eller oftere er nødt til at pendle mellem far og mor.

Med dette forslag pålægger kommunalbestyrelsen pludselig den ene part i skilsmisseramte familier en urimelig - og potentielt ganske stor ekstraudgift - når den anden forælder flytter med børnene til et andet skoledistrikt på øen.

Som eksempel kan jeg bruge mig selv. Efter min skilsmisse flyttede min ekskone til Rønne med børnenes bopælsadresse, mens jeg blev boende i Østermarie. Prisen for skolebuskort til mine to børn, der er indskrevet på Søndermarkskolen, er pt. over 10.000 kroner.

Det beløb er der mange enlige, der ikke bare sådan lige kan finde i budgettet. Desuden er ydelsessystemet skruet sådan sammen, at det kun er bopælsforælderen, der har ret til at modtage offentlige tilskud (eksempelvis boligstøtte, forælder-SU med videre). Er man skilt før 2019 får bopælsforælderen også hele Børne-ungeydelsen fra staten.

Den mulige virkelighed

Som samværsforælder bliver man altså her på Bornholm økonomisk set dobbeltstraffet ved, at man i en skilsmisse hverken får del i de statslige ydelser og nu også skal betale en stor ekstra udgift, som den anden forælder, der selv modtager alle ydelserne, ikke er forpligtet til at dele.

Man kan sagtens se for sig, at en bopælsforælder i en højkonflikt-familiesag vil spekulere i skoleskift under dække af, at det er mere praktisk for denne forælder, at barnet flytter til en skole tættere på, for selv at slippe for en stor transportudgift - eller måske ligefrem for at ramme den anden forælder økonomisk.

I begge tilfælde bliver barnet taberen og kommunen har introduceret endnu et økonomisk konfliktpunkt imellem skilsmisseforældre, selvom man ved, at økonomiske uoverensstemmelser er den singulært største kilde til konflikter mellem skilsmisseforældre.

Mistrivsel

For det andet er der mange børn, der skifter skole fordi de ikke trives på deres distriktsskole på grund af mistrivsel, mobning, særlige behov med videre.

Der kan være mange årsager til, at en familie er nødt til at fravælge distriktsskolen. Det er og bliver fuldstændig urimeligt, at en familie, der ikke kan have deres barn på den nærmeste distriktsskole, fordi barnet mistrives, skal straffes økonomisk for at trække deres barn ud og sende det til en anden skole.

Rammer også den kollektive trafik

For det tredje kommer beslutningen til at trække endnu flere passagerer ud af en døende, offentlig trafik på øen.

Det bliver fra skoleåret 2024/25 så meget billigere for os at køre vores børn fra Østermarie til Rønne i vores egen bil i stedet for at lade dem fortsætte med at tage bussen, at vi kommer til at prioritere at køre dem i bil i stedet for fortsat at benytte den offentlige trafik.

Det er desuden en principiel beslutning, fordi vi synes, at det er urimeligt, at vi skal tvinges til at betale BAT for at kunne sende vores børn i skole på en ø som Bornholm. Det er politikerne – med Socialdemokratiets Margrethe Kjellberg i spidsen -der skandaløst lukkede nærmest alle småskolerne på øen i deres centraliseringsfetish. Så når forældre nu har endnu færre muligheder for at vælge en passende skole tæt på deres hjem, så skal de åbenbart straffes økonomisk for et politisk valg om at lukke de nære skoler.

Det rammer familier

For det fjerde kommer den principielle beslutning om fravalg af offentlig trafik i familier som vores til at påvirke trivslen, fleksibiliteten og mobiliteten hos de børn og unge, der grundet familiernes økonomiske situation ikke længere får buskort.

Det bliver ikke længere muligt for vores børn bare lige at hoppe på en bus ind til en kammerat og til legeaftaler. Vores børn kommer eksempelvis. heller ikke til at kunne fortsætte med at gå til de fritidsaktiviteter, de før har gået til inde i Rønne, når de har samvær med os. Hvis de vil gå til noget når de er hos os, så må det være i Østermarie.

Når de ikke længere selv kan transportere sig, så hænger vores familielogistik nemlig ikke længere sammen. Vi kan ikke ligge og køre til Rønne, hver dag både til skole og senere til fodbold, svømning, musik, drama og så videre. Sådan må det være.

Men det er ikke rimeligt, at udgiften til at transportere vores børn alene bliver tørret af på os samværsforældre, der ikke selv har valgt, at vores børn skal gå på en skole på den anden side af øen, men har fået det som et vilkår.

Det kommer helt sikkert til at skabe kontroverser, og det kommer til at betyde, at nogle børn på øen vil blive endnu mere isolerede end de måske tidligere var. Det vil skabe en bølge af øget mistrivsel på sigt.

Grøn ø?

For det femte er der det økologiske argument, at en ø, der ønsker at promovere sig som en grøn ø, bør gøre alt, hvad den kan for at understøtte et funktionelt offentlig transportsystem.

Det er en kæmpe falliterklæring for hele Bornholm, at vores offentlige transportsystem er så ekstremt dyrt for brugerne.

Her spiller skolebuskortet klart ind som en medvirkende pædagogisk læremester for den unge generation, der lærer at bruge offentlig transport som en inkorporeret og naturlig del af deres hverdag.

Det er en ommer. Det er virkelig en ommer! Jeg håber, at der er et eller andet normalt fungerende og tænkende individ tilbage i kommunalbestyrelsen, der får dette her rullet tilbage.

Det er en kæmpe falliterklæring for hele Bornholm, at vores offentlige transportsystem er så ekstremt dyrt for brugerne.

Johannes Chr. Bollman, Østermarie