Leder: Tonny til tiden

Valgkaniner rykkede ind i dansk politik med Erhard Jakobsen, stifteren af Centrum-Demokraterne. I den allersidste valgdebat på tv ville Erhard (for landet var på fornavn med denne muntre mand) sige et eller andet uventet, som regel et voldsomt udfald, og resultatet ville sjældent udeblive: Dagen efter ville CD få et par mandater mere end spået. Erhard havde gjort det igen.

Hurtigt blev fænomenet døbt "kaniner", fordi den tidligere borgmester i Gladsaxe som en anden tryllekunstner halede den slags sagesløse kræ op af en hat skjult på ryggen i valgkamp efter valgkamp, mens nationen så tryllebundet til.

Præcis som kaniner formerer sig kraftigt, har også Erhard Jakobsens mageløse nummer siden mangfoldiggjort sig stærkt. I dagens valgkampe falder man hver dag over valgkaniner, hulter til bulter mellem hinanden kæmper de om mest opmærksomhed.

Dansk Folkepartis præsentation af Tonny Borrinjaland som kandidat ved valget er en ægte, dygtigt trænet valgkanin.

Og havde ingen kanin svømmet turen over Østersøen før denne uge, må man nu slå fast, at landgangen har fundet sted. Dansk Folkepartis præsentation af Tonny Borrinjaland som kandidat ved november måneds kommunalvalg er en ægte, dygtigt trænet valgkanin: Garanteret opmærksomhed fra de lokale medier, mestendels meget vel modtaget af de bornholmske vælgere – og realpolitisk ret ubetydeligt, men all right, som Erhard også altid sagde: Det bliver det ikke en ringere kanin af.

Dansk Folkeparti og stifteren af Bornholms Selvstyreparti, i det seneste år Bornholmernes Parti. Tonny Borrinjaland, der i ramme alvor går ind for Bornholm som toldfri zone og obligatorisk undervisning i bornholmsk fra 1. klasse (engelsk kan ungerne så få fra syvende). En afholdt og respekteret mand, om ikke for andet så for sit altid venlige væsen og sin utrættelige kamp for noget fuldkommen håbløst, måske også for sit bidrag til at gøre Bornholm lidt sjovere. Hvad er der ikke at holde af?

Helt i den ånd var da også en hel del reaktioner på Facebook: "Så har DF da en, der minder om Thomas Thors", skrev Martin Westh fra Rønne for eksempel. "Fedt at vi får noget ungt ind i bornholmsk politik. Det har vi manglet", konstaterede Rene Kofoed Hansen, også fra Rønne.

Nu ville Bornholm jo altså bare ikke være sig selv, hvis ikke en enkelt skulle gå ganske mod strømmen. Og ja, selvfølgelig da: Fra sit sikre eksil på Frederiksberg var Troels Riis Jørgensen naturligvis den eneste, der hverken kunne se komikken eller havde noget godt og opbyggeligt at sige om noget som helst, nu heller ikke det her.

"Så overgav Tonny sig, og han skrives ud af bornholmsk politisk historie. At det netop blev Dansk Folkeparti, der slugte ham til sidst, er jo ironisk med tanke på, at det var et bornholmsk folkeparti, han ellers hele livet kæmpede for at få på benene", fik han sørme sig selv til at skrive. Som om han kan bestemme, hvem der skrives ind eller ud af historien.

"Undervejs blev der kastet lidt småt ud til ham. For eksempel sad han i repræsentantskabet for TV2 Bornholm. Men det hjalp ikke meget på den rent danske TV-station", kommenterede Troels Riis Jørgensen desuden. Nej, naturligvis ikke.

Blottet for humor, blottet for liv, bare messende hen for sig selv. Som med mærkesagen om, at det er strengt forbudt at omtale Bornholm som en ø. Forbliver Tonny fra Allinge altid sig selv, så gør Riis Jørgensen det desværre ikke mindre. Men fjerne glansen fra valgkaninens pels, det kan han ikke.