Men hvorfor bliver Tonny Borrinjaland ved, når der tydeligvis ikke er den store opbakning til hans projekt på øen?
Ifølge Jacob Mosgaard, der er psykolog med en særlig interesse for socialpsykologi, kan det at stå alene om en sag, gøre sagen endnu vigtigere for den kæmpende person.
– Nogle gange kan det at have en sag i sig selv være en drivkraft og være en selvopfyldende kampgejst: Jo mere jeg kæmper, jo mere modstand, jeg møder, desto mere bliver jeg bekræftet i, at jeg er nødt til at kæmpe videre. Fordi der er ingen andre, som gør det, siger han og fortsætter:
– Der findes nogen, som formår at kæmpe for noget, selvom at det umiddelbart udefra virker som om, at de gør det uden, at et fællesskab bakker dem op. For dem, handler det nok ikke så meget om, man når sit mål, men mere om, at man handler på at opnå det.
Ifølge Tonny Borrinjaland selv er årsagen til, at han ikke får mere opbakning enkel.
– Fordi der ikke er stemning for selvstyre. Det er derfor. Desuden er de andre politikere dygtige til at fremføre deres sag. Jeg har ikke været dygtig nok.