Leder: Tåbelig håndtering af kørekort i Færdselsstyrelsen
Det er helt galt, at en lam borger i Rønne skal vente i næsten et halvt år på at få sit retsmæssige kørekort.
Helt gak gak. Sådan virker sagen om rønneboen Annemarie Lund, der efter at være blevet lam i benene har fået en ny specialbygget bil af Bornholms Regionskommune til at kunne fortsætte sit liv og selv køre rundt på egen hånd uden at være afhængig af sin mand som chauffør.
Annemarie har bestået sin handikapbilist-test tilbage i august, så hun sikkert kan føre sin bil uden at bruge ben og fødder.
Når Annemarie Lund fortsat ikke kan føre egen bil, skyldes det en stor flaskehals i Færdselsstyrelsen. Selvom Annemarie både har bestået sin handikapbilist-test i august og indsendt den nødvendige lægeerklæring den 20. november, har hun fortsat ikke fået sit kørekort. Det er en følge af, at Færdselsstyrelsen har overtaget opgaven med at godkende avancerede kørekort, og her er der pt. ikke kræfter til at løfte opgaven hurtigt.
Over 6.000 venter i øjeblikket på
at få deres kørekort ekspederet,
og de skal altså regne med at vente
i fire eller flere måneder.
Styrelsen arbejder selv med tidsrammer på fire, seks og ni måneders varighed for at godkende noget, der i mange tilfælde burde være en ren formsag.
Det betyder en verden til forskel for Annemarie Lund og andre i samme situation, om de kan få deres frihed tilbage og køre rundt. Her er der mange tabte kvalitetstimer spildt på, at sagsbehandlingen tager så lang tid.
Over 6.000 venter i øjeblikket på at få deres kørekort ekspederet, og de skal altså regne med at vente i fire måneder eller mere.
Det er spild af liv, tid og samfundsøkonomi.
Folkeskolen er det vigtigste

NYT JOB
MEST LÆSTE
Naturen og dem, der gør noget

Ejn sæksara
Et sæt bestående af en stor snaps og et lille glas øl. Betegnelsen kommer af, at det kostede seks øre.
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration