Resultatet var helt forudsigeligt: Nej tak fra Bornholmerlisten. Nej tak fra Konservative og ligefrem køligt nej tak fra Kristendemokraterne. Undren fra DF. Lejlighed for både Bornholmerlisten og DF til at minde om, at samarbejdet med Venstre har været tæt på miserabelt de seneste fire år. Til de borgerlige vælgere på Bornholm: Et klart signal om, at Venstre går til valg praktisk talt uden venner.
Selv så dumt et forløb kom efter et, der heller ikke så særlig smart ud. Fredag aften trak Søren Danig sit Venstre-kandidatur i protest mod valgforbundet med Nye Borgerlige. Skibsrederen fra Gudhjem oplyste, at han på forhånd havde fortalt, at han ikke var til rådighed for Venstre, hvis der kom et samarbejde med lige netop NB. Om Danig fik et løfte herom står uvist tilbage, men da valgforbundet blev annonceret, tog han konsekvensen og skred.
Søren Danig har skrevet et debatindlæg (se link i bunden af artiklen), der bør give stof til eftertanke i Venstre. Ikke om sit eget forløb, ikke om Nye Borgerlige, som han tydeligt nok ikke kan udstå. Men om de lange linjer i bornholmsk politik. Om hvad Venstre egentlig vil, om Venstre egentlig vil noget andet end Socialdemokratiet og andet og mere end magten – og ikke mindst hvilke svar Venstre har på Bornholms helt store udfordring: Den snart for hver dag mere og mere graverende mangel på arbejdskraft.
Denne sidste del af Søren Danigs indlæg bør alle partier tænke meget grundigt over. Og Venstre? Venstre bør tænke længe, fordomsfrit og grundigt over hele smøren.