Efter voldsom kritik af valgforbund: Venstres spidskandidat ærgrer sig

Venstre har fornylig valgt at indgå valgforbund med Nye Borgerlige, og det fik Venstres egen kandidat Søren Danig, som var nummer syv på Venstres liste, til at trække sig. Det er først 4. oktober, at partierne skal indgive, hvem de endeligt indgår valgforbund med, og meget kan ske endnu, men konstitueringen mellem Venstre og Nye Borgerlige har skabt røre i de andre borgerlige partier, hvor Radikale Venstre, Konservative og Bornholmerlisten helt afviser, at indgå i et blåt valgforbund, hvor Nye Borgerlige er med. I et interview med Bornholms Tidende svarer Venstres borgmesterkandidat Søren Schow på kritikken.

Søren Danig var indtil for ganske nylig kandidat for Venstre til kommunalvalget, men har trukket sit kandidatur, fordi Venstre nu har indgået valgforbund med Nye Borgerlige. Hvad tænker du om det?

– Jeg er da ærgerlig over, at han vælger at gøre det, men også over den måde han vælger at gøre det på.

– Når vi indgår et valgforbund, lige meget hvem vi indgår et valgforbund med, så er det for at optimere antallet af stemmer. Altså at vi ikke vil tabe nogle stemmer mellem partierne. Vi vil hellere sørge for at få alle de borgerlige stemmer med til at pege på mig som borgmester. Det er formålet med det.

Sådan er politik

Når du siger, den måde han vælger at gøre det på, er det så, fordi du synes, at han smækker med døren?

– Ja, det synes jeg lidt. Altså hvor han siger, at nu skal man holde sig helt væk fra Venstre. Det synes jeg er lidt ærgerligt, for vi laver ikke om på vores politik, bare fordi vi er indgået i et valgforbund.

Det er netop en markant udmelding, når Søren Danig opfordrer vælgerne til ikke at stemme på sit eget parti. Er det noget, I har tænkt jer at gå videre med i forretningsudvalget eller andre steder?

– Nej, nej. Vi har lov til at have nogle holdninger, vi har lov til at debattere, og vi har lov til at gøre nogle forskellige ting. Og nu vælger han (Søren Danig, red.) at sige, at han ikke længere vil stille op for Venstre, fordi vi ønsker at indgå i et valgforbund med Nye Borgerlige, og her kan jeg kun sige, at det er rigtig ærgerligt, fordi det er den måde politik foregår på. Man er nødt til at give noget og tage noget.

– Og så vil jeg sige, at debatten også ærgrer mig en smule, hvor det er den borgerlige fløj, der går ud og kritiserer os for det. Jeg kunne forstå, hvis det var den socialdemokratiske eller socialistiske fløj, som havde kritiseret os. For vores mening med det her er jo sådan set at lave en aftale med de borgerlige partier, med alle de borgerlige partier, hvor Venstre inviterer til et stort samarbejde på den borgerlige fløj. Det handler om, at vi skal se lidt større på det, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at vinde et valg.

Men politik er jo også ideologi, og som vi kan forstå på hvert fald nogen af de andre partier i blå blok og på Søren Danig, så handler det om, at Nye Borgerliges menneskesyn ikke er foreneligt med deres. Hvad tænker du om det?

– Hvis jeg helt nøgtern går ind og ser på, hvad Nye Borgerlige politisk mener, så kan jeg altså også godt finde andre politikere på Bornholm og i Danmark, som mener det samme. Altså fra andre partier. Det er retorikken, man snakker om her. Altså, den måde Nye Borgerlige går ud rent retorisk og siger det meget kraftigere end for eksempel Dansk Folkeparti, det frastøder folk. Men der er nogle steder, hvor jeg ikke kan se forskellen på holdningen, men jeg kan se forskellen på, hvordan Nye Borgerlige udtrykker den. Og selvfølgelig vil jeg gerne have, at man taler ordentlig til og om folk, men jeg kan ikke sige til andre "I må ikke kommunikere på den måde".

– Og så kan jeg også vende den om og sige, at hvis man havde samme fokus på valgforbundene på den røde fløj, så kunne man ud fra samme præmis også spørge socialdemokraterne, om de virkelig går ind for det samfund, som Enhedslisten vil bygge op? Så tror jeg, de vil sige nej, og så kan man så sige: "Jamen, hvordan kan I så indgå valgforbund med Enhedslisten? Så understøtter I jo netop deres måde at tænke på". Men nej, det gør man netop ikke. Hvert parti har sin politik og sin måde at kommunikere med deres vælgere på. Dansk Folkeparti har deres måde at tale med sine vælgere på, i Venstre har vi en anden og Nye Borgerlige har en helt tredje, som er hård i retorikken. Det er ikke noget, vi bryder os om, og det er heller ikke den måde, vi gør det på.

Dobbeltmoralsk

Man kan forstå, at de borgerlige partiers afstandstagen til Nye Borgerliges menneskesyn især er baseret på Nye Borgerliges udlændingepolitik. Hvad tænker du om det?

– Jeg vil gerne have, at man i så fald konkretiserer sin kritik. Jeg ikke kan se den store forskel på Nye Borgerliges udlændingepolitik og visse andre partiers.

– Så når Iben (Busch, red.) fra De Konservative siger, at det er menneskesynet, jamen, så siger jeg, at jeg tror, jeg kan finde det samme menneskesyn hos andre partier. Og jeg kan også pege på regeringen, som har strammet voldsomt op på udlændingesspørgsmålet og på udlændingeretorikken, som er meget mere vidtgående, end hvad jeg personligt går ind for.

– Jeg synes, der er en del dobbeltmoral i det her, og jeg synes, det på blå bloks vegne er ærgerligt, at vi laver sådan en intern kamp på det her.

Når der er så markant en afstandstagen blandt de andre partier i blå blok overfor et valgforbund med Nye Borgerlige, så efterlader det vel Venstre i en enten-eller-situation? Enten indgår I ikke samarbejde med Nye Borgerlige, fordi det vil udelukke valgforbund med de andre blå partier, eller også indgår I kun valgforbund med Nye Borgerlige.

– Det er ikke sådan, vi tænker det i øjeblikket. Nu inviterer vi alle de blå partier plus Radikale Venstre til møde 13. september, og vi håber så mange som muligt kommer og har også fået tilkendegivelser om, at det vil de.

– Så kan vi snakke politik, se hinanden i øjnene og tale om, hvordan tingene ser ud fra hvert vores ståsted. Det vil være meget mere konstruktivt end at snakke konstitueringer via pressen.

– På mødet vil vi i Venstre gerne snakke med de andre blå partier om, hvordan det politiske billede ser ud, hvis vi indgår i ét valgforbund kontra, hvis vi ikke gør. Altså hvordan mandatfordelingen bliver.

Det du gerne vil er at samle hele blå blok i ét valgforbund?

– Ja, det havde været det idelle. Men hvis de ikke vil det, så må det jo være sådan. Men det, som jeg godt vil, er at indbyde til samarbejde i blå blok i stedet for, at vi hver især kommer med spydige bemærkninger til hinanden.

De bestemmer valgforbundene

Hvem er det der i Venstre beslutter, at der kan indgås valgforbund?

– Det er formanden Niels (Plum, red.) og mig, der gør det.

Og bestyrelsen og baglandet er ikke inde over på nogen måder?

– Alle kan jo byde ind, hvis de har brug for det. Men jeg tror faktisk, at de har diskuteret det lidt i bestyrelsen.

Har du fået opbakning fra baglandet i forbindelse med valgforbundet med Nye Borgerlige?

– Jeg har fået opbakning til at indgå valgforbund og sørge for, at vi får så godt et valg som overhovedet mulig, og det er i de bestræbelser, at det her er valgt. Så det føler jeg sådan set, der er opbakning til.

Det jeg hører dig sige er, at du har fået et mandat, der blandt andet betyder, at du kan indgå de valgforbund, som du synes, gavner Venstre bedst?

– Ja.

Intet er aftalt endnu

Både under sin gamle spidskandidat Philip Brandt og under partiets nye Gitte Frigioni har Nye Borgerlige sagt, at hvis de skal indgå i valgforbund med noget parti, skal det være ud fra nogle principper, der samler partierne. Og ifølge Gitte Frigioni har partiet også stillet ultimative krav til Venste om den økonomiske politik. Hvad er det for nogle ultimative krav?

– Det kan jeg ikke komme ind på. Men vi siger nok ikke ja til nogle ultimative krav, hvis de ikke passer ind i vores egne krav. Og vi har ikke sagt ja til nogen krav til nogen som helst på noget som helst tidspunkt. Det, som vi har sagt, er, at vi godt vil indgå i et valgforbund, men den nærmere aftale om det er ikke på plads endnu. Men vi er ikke dér, hvor vi møder ultimative krav, og det er samme med Søren Danig. Det er jo også et ultimativt krav fra hans side. Og jeg kan ikke arbejde med ultimative krav, fordi det låser mig fast i enhver henseende fremadrettet.

Så afviser du er valgforbund med Nye Borgerlige, hvis det kun kan ske på grundlag af ultimative krav fra deres side?

– Ja, medmindre det er et ultimativt krav, som Venstre kan gå ind for.

Nu snakker Nye Borgerlige også om, at et blåt valgforbund skal kunne gå til valg på nogle fælles principper. Kan du pege på nogle principper, som Venstre har til fælles med Nye Borgerlige?

– Jeg tror, man skal se det i det lidt større billede. Det er også derfor, vi inviterer til det møde, hvor vi kan sætte os ned sammen med de andre borgerlige partier og sige "Okay, hvad kan I forestille jer, vi skal gå til valg på. Hvad skal vi fortælle borgerne, at vi vil med Bornholm?" Det er det, som vi gerne vil prøve at blive enige om.

En ting er at indgå sådan en aftale før valget, noget andet er, hvordan det politiske landskab ser ud, når vælgerne har stemt. Så det her møde, og hvad I end bliver enige om, hvilke garantier er der for, at det også gælder efter den 16. november?

– Der er ikke mere garanti fra vores siden, end der er fra den røde side. Det er ud fra de normale spilleregler, og vi kan ikke tvinge nogen til noget, men vi kan gå ud og sige, at det er det her, blå blok går til valg på.