Den blomstrende lyng på Paradisbakkernes gule rute

Tag med på vandretur til det store naturområde, som i ældre dage udgjorde de østlige dele af øens hede områder, kaldt for Højlyngen.

Om sommeren gik der kreaturer og græssede, fulgt af små vogterdrenge. Der var hverken veje eller stier, så for at kunne finde vej i de øde områder opførte man stenvarder, kaldt for pilte.

Mange af dem havde sjove navne. Nogle findes endnu, selv om mange af dem ligger skjult i plantagernes mørke graner. Kun i de privatejede Paradisbakker kan man endnu se nogle i det åbne område.

Områdets højeste punkt, 113 meter over havets overflade opførte man Midterpilt. Herfra kunne man se Østre pilt og toppen af Ibs Kirke. Den modsatte vej kunne man se mod Vestre Pilt og derfra til Søndre Pilt. Herfra kunne man dengang se toppen af Bodils Kirke.

Paradisbakkerne i dag

I vore dage er der talrige veje og stier gennem området. Der er endda lavet tre forskellige afmærkede ruter, der alle i udgår fra en stor P. Plads ved Lisegård i den sydlige del. Den korte røde rute til rokkestenen. En længere blå rute der fortsætter mod tilflugtsborgen Gamleborg og den lange gule rute der fører til området flotteste steder med det åbne lyngområde Aarsdale Ret og Majdal, en markant sprækkedal.

Paradisbakkerne – den gule rute

Alternativt kan turen udgå fra Oksemyre vej i områdets nordlige ende. Oksemyre vej er en sidevej til landevejen Nexø – Ibs kirke og Østermarie. Oksemyre vej er samtidig cykelvej mod Almindingen. Fra landevejen er der to kilometer til parkeringspladsen, hvor man kan begynde den gule rute. Hvis man syntes seks kilometer er for lang en tur, kan man afkorte den efter Midterpilt og følge den asfalterede cykelvej tilbage. Husk gode sko. Da området er privatejet må man kun går på stierne, det er tilladt at plukke lyng og indsamle svampe.

Over stok og sten gennem Paradisbakkerne

Turen begynder på den asfalterede cykelvej, efter cirka 300 meter ses mod højre en sti, der er markeret med en pæl og gult mærke. Derefter følges den gule rute til nogle af områdets største seværdigheder. Efter et øjeblik ses til venstre en mose. Den kaldes Oksemyr, myr er et fællesnordisk navn for mose. Det hele store eventyr kommer senere, med mosen Gamledam i en smuk sprækkedal.

Elverpigernes Gamledam

Navnet er af nyere dato. Ejerne af området lod opstemme bækken gennem dalen og dermed opstod en mose. Langs kanterne vokser der tørve mos, de flydende øer er også mos, hvor der vokser små birketræer og mængder af kæruld med hvide totter. Hele sensommeren ses en lille rød plante ude på de flydende øer af mos. Det er den kødædende soldug, som supplerer sin næring med små insekter. Der ses også hvide nøkkeroser, hele foråret høres en koncert af kvækkende grønne frøer. Den lange mose er omgivet af klipper på den ene side og mørke graner til den modsatte side.

Desværre må man løsrive sig fra det eventyrlige sted, for turen skal forsætte. Senere ses en samling store vandreblokke kaldt ”Trommere stenene”, men kort efter følger stien langs kanterne af en meget smal sprækkedal. Det er Dybedal.

Den smalle sprækkedal skærer sig gennem området. Selv om den kun er to-tre meter bred, er der nogle steder otte meter ned til bunden af dalen. De store puder af grå mos øger stemningen med de mange blåbær med modne bær. Læg mærke til istidens vandrette skurestriber på klipperne.

”Troldstuerne” og Ravnedalen

Senere ses en klippevæg med en mængde nedstyrtede klipper, der ligner grotter. Engang sagde man der boede onde trolde, men det er længe siden. Senere fortsætter den gule rute gennem en mørk og dyster sprækkedal med 20 meter høje klipper på begge sider. I den fugtige sprækkedal vokser der mos på klippene, samt lange ranker af grønne vedbend. Talrige bregner og blåbær dækker dalens bund.

For enden af sprækkedalen ses en stor bautasten. Den kaldes ”Nasken”, et navn der skyldes ejeren af dette område af Paradisbakkerne, den nærliggende Naskegård.

”Aarsdale Ret”

Kort og bogstaveligt går den gule rute fra mørke til lyset. På det store åbne hede område vokser der blomstrende lyng, ligeså så langt som ”øjet rækker”. Mellem de nøgne klipper er der høje og lave enebær buske, de enlige birketræer ligner statister i det smukke landskab. Stedet kaldes ”Aarsdale Ret”, navnet skyldes dengang alle mennesker på Bornholm havde fælles en fælles ret til at skære lyng. Der blev brugt til brændsel om vinteren, foder til dyrene og tagdækning på stråtage og te mod gigt. Dette område var forbeholdt beboerne i fiskerlejet Aarsdale.

I dag er området indhegnet, der er får om sommeren, ellers ville området forvandles til skov. Sådan så hele øens høj lyngs områder ud indtil man i 1800 plantede skove og plantager. Lyngen dufter sødt, der er tusindvis af sværmende blå sommerfugle. Midt i området følger ruten sprækkedalen Maj dal. Den er stort set ubevokset så sprækkedalen markere sig meget voldsom i det åbne landskab.

Mens man tager et hvil kan der plukkes lidt lyng. Bagefter følger man den gule rute.

Midterpilt ovenpå stedets højeste punkt

Pludselig forenes den gule rute med blå rute og skiltet ”Højlyngsstien”. En relativ ny rute fra Hammeren i nord, der fører tværs over Bornholm gennem øens ældre område med hedelyng. Den 67 kilometer lange rute passerer også Paradisbakkerne. Den slutter i Aarsdale, hvor meget ivrige vandrefugle kan følge en 140 kilometer lang rute ad alle øens kyster.

Da man stadig er på den gule rute, må man følge stien til venstre. Den fører kort efter nedad gennem en dyb slugt og op på den modsatte side. Herfra kan man på lang afstand se den højtliggende stenvarde med navnet Midterpilt. Udsynet er meget smukt, særlig når solen skinner med flotte drivende skyer.

Desværre er der i dag ingen syngende vogterdrenge med bare ben, så man må løsrive sig den flotte udsigt og følge den gule rute gennem skoven. Kort efter ses den asfalterede cykelvej til Almindingen, på modsatte side fører gul rute til rokkestenen.

Det må blive en anden dag, derfor følges cykelvejen til venstre, tilbage til turen start.

God tur.