Debat: Hvis Venstres eneste budskab er at gå efter magten, så har Venstre dybest set ikke fortjent nogen form for indflydelse

Debat: Hvis Venstres eneste budskab er at gå efter magten, så har Venstre dybest set ikke fortjent nogen form for indflydelse
Søren Danig. Foto: Jens-Erik Larsen
LÆSERBREV | BORNHOLM | ABONNENT | 30. AUG 2021 • 08:00
Af:
Søren Danig
Stangevej 16
Østerlars
LÆSERBREV | BORNHOLM | ABONNENT
30. AUG 2021 • 08:00

Kære Niels Plum, formand for Venstre Bornholm.

Nu har jeg i nyhedsudsendelserne på TV 2/Bornholm, både lørdag og søndag, hørt dig fremføre, at et valgforbund er uden betydning, og at det for dig (og dermed Venstre Bornholm) kun drejer sig om et systemskifte.

Såfremt Venstre Bornholm ønsker et systemskifte på Bornholm, så start dog med at gøre jer fortjent til et systemskifte!

Vis vejen frem for det bornholmske samfund!

Forklar hvordan Venstre vil sikre ordentlig hjemmehjælp med videre når jeres nye venner i Nye Borgerlige har udvist alle vores nye hjemmehjælpere. Hjemmehjælpere som i afgørende grad rekrutteres blandt de nye danskere – mennesker der gerne vil udføre arbejde indenfor servicefagene.

Forklar hvordan du vil sikre fremgang i turisterhvervet uden den nødvendige arbejdskraft.

Forklar hvordan du vil finansiere Venstres fortsættelse af den socialdemokratiske politik, med øgede omkostninger indenfor samtlige kommunale udgiftsområder, når du sammen med Nye Borgerlige udviser de nye unge skatteydere, som kan bidrage positivt til kommunes budget i rigtigt mange år, såfremt de får lov til det!

Forklar i det hele taget hvordan du vil øge indtægtssiden i det kommunale budget, så der bliver penge til bedre og måske mere velfærd til den bornholmske befolkning!

Forklar hvordan du proaktivt vil ændre Verdenen indenfor den grønne omstilling.

Politik bør ikke være et magtspil, hvor samfundets udvikling er underordnet.

Politik bør være et sted, hvor engageret mennesker mødes for at løse de mange udfordringer, som samfundet befinder sig i.

Hvis Venstres eneste budskab til kommunalvalget er at gå efter magten, så har Venstre dybest set ikke fortjent nogen form for indflydelse i det bornholmske samfund.

FÅ ABONNEMENT