Leder: Debatten sætter sine spor

Spærretiden er aflyst efter et flertal bestående af S, SF og EL er kommet med ændringsforslag, der reducerer retningslinjerne til, at politikerne i to måneder op til valget ikke må medbringe gæster eller medier, når de besøger offentlige institutioner.

I en intern mail sendt til kommunalbestyrelsens politikere, siger Thomas Thors selv, at debatten har lært ham meget:

"Jeg synes på mange måder, at den debat, udmeldingen om spærretid har medført, har været vigtig, og der er blevet rettet opmærksomhed på mange vigtige aspekter. Man kan måske endda kalde det en nødvendig samfundsdebat."

Hvorfor skulle vi overhovedet have den her debat? 

I og for sig er det en kæmpe sejr til den offentlige debat, og skønt borgmesteren har været under massivt pres og nogen vil mene, at han har været længe om at indse, at han og socialdemokraterne stod alene med så drastiske retningslinjer, skal der til borgmesteren sendes et anerkendende nik. Indrømmelser er hård kost for politikere, som lader til at have en ide om, at det ikke er tilladt at blive klogere og skifte mening, for det skulle jo nødig tolkes som om, at man taber ansigt. På den front går Thomas Thors i denne sag nu mod strømmen.

Fra Bornholms Tidende skal der lyde en stor tak til alle de journalister og medier, som har dækket sagen, og en endnu større tak til alle de debattører – eksperter, politikere, fagforeninger og ikke mindst almindelige borgere – som har blandet sig i debatten. Både på debatsiderne i Tidende og andre steder. Tusind tak for jeres engagement. Uden den – som vi kan forstå på Thomas Thors – ville retningslinjerne måske ikke være ændret.

Alligevel er der lidt malurt i bægeret. Bølgerne i debatten har været høje og nu, hvor vi formelt set mere eller mindre er tilbage ved udgangspunktet, må man spørge sig selv: Hvorfor skulle vi overhovedet have den her debat?

På sin vis føles det som et nytteløst skænderi med éns ægtefælle, hvor det der hænger ved, ikke så meget er det, man skændes om, men måden, det bliver sagt på. Ting bliver sagt, som ikke kan gøres usagt. På sit pressemøde sagde borgmesteren blandt andet, at medarbejdere havde fortalt ham, at pressen udsatte dem for "skånselsløse angreb". Som TV2/Bornholm senere kunne redegøre, kom udtalelsen fra én medarbejder, en anonym chef. Tilbage står alligevel udtalelsen: "skånselsløse angreb", og at hele misseren efterlader en opfattelse af, at borgmesteren mangler en forståelse for og tillid til, hvordan medierne samarbejder med kommunen, dens institutioner og ansatte.

Ligesom ved et skænderi, står man tilbage med en fornemmelse af tvivl: Mente vedkommende det, der blev sagt? Og lige som et skænderi sender et signal om, at der er noget grundlæggende galt, har kommunaldirektøren og borgmesterens ønsker om spærretid eller retningslinjer og deres kommunikation herom sendt nogle uheldige signaler til de offentligt ansatte om deres ytringsfrihed. Tidligere undersøgelser har jo netop vist, at offentligt ansatte føler sig presset på den front.

Hvorom alting er, så har borgmesteren lagt op til forsoning, og Bornholms Tidende tager naturligvis imod den udstrakte hånd. Og så må tiden gøre, hvad den gør bedst: læger alle sår – stærkt understøttet af bedre kommunikation og dialog.