Landmænds skuffelse viser manglende forståelse

Landmænds skuffelse viser manglende forståelse
SYNSPUNKT | DEBAT | Søndag 29. december 2024 • 05:30
Af:
Uffe Thomsen
Muleby
SYNSPUNKT | DEBAT | Søndag 29. december 2024 • 05:30

2025 kan blive året, hvor man tager nødvendige skridt imod den grønne ø, mener skribenten.

 

Når Bornholms landmænd er skuffede over Landbrugsstyrelsens nye krav om, at at der skal plantes efterårsafgrøder på cirka 40 - 50 procent af landbrugsarealet på Bornholm, så viser det desværre den manglende vilje/forståelse fra dele af øens landmænds side om nødvendigheden af at få minimeret udledninger af kvælstof, hvis vi ikke skal bidrage med at forurene Østersøen endnu mere.

I forvejen er livet så småt ved at uddø, og der er færre og færre fisk at fange i store områder af Østersøen.

Ikke nok

Når landbruget har rettet ind, og der bliver plantet efterårsafgrøder, som vil binde en del af det kvælstof, der årligt udledes fra de over 500.000 årlige svin, så er vi kommet en stykke af vejen.

Men det er helt sikkert ikke nok. Lavlandsområder, enge, søer og åer skal genetableres, og store områder skal frilægges til skove og fri natur, hvilket jeg tror, landbruget godt ved.

Det vil betyde, at produktionen af svin nødvendigvis skal nedbringes, og den landbrugsjord, der lige nu bruges til svinefoder, kan bruges til forsat landbrug. Det skal vel at mærke ske med efterlevelse af de nye krav om nedbringelse af kvælstoffer, som staten har stillet. Jorden kan også overgå til til vores natur.

Arbejdspladser

Prisen vil utvivlsomt være, at det ikke mere vil være rentabelt for Danish Crown at opretholde slagteriet, og mange slagteriarbejdere vil blive ledige og må finde alternative arbejdsopgaver.

Da jeg føler mig sikker på, at vi vil komme til at mangle hænder i de kommende år – ikke mindst i de lyse måneder med meget lav ledighed, så bliver det bestemt muligt at finde arbejde også til de ledige slagterimedarbejdere.

Kompensation

Det siger sig selv, at de landmænd, der enten frilægger noget af deres landbrugsjord eller dyrker efterårsafgrøder og fødevarer, stort set uden kvælstof og uden pesticider, skal have deres tab kompenseret fra statens side.

Her kan den økonomiske model, der blev benyttet, da minkproduktion blev umuliggjort fra statens side, give inspiration – dog uden at kopiere metoden, der blev anvendt.

Som et nytårsønske håber jeg på, at 2025 bliver året, hvor vi alle – ikke mindst bønderne – tager de nødvendige skridt imod den grønne ø, som Winni Grosbøll stillede i udsigt, da hun på udmærket vis styrede kommunen som borgmester.



Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT