Vi fortæller historien i Tidende i dag, og det ser ud som om, at der er noget at se frem til.
Det er nogle navnkundige herrer, der nævnes som nogle af dem, der skal løfte Krølle Bølle langt ud over de lokale grænser. Manuskriptforfatteren Philip LaZebnik, der har skrevet manuskripter til store, animerede film som blandt andet Pocahontas, og Søren Frellesen, der blandt andet er kendt for at stå bag Krummerne og Anja og Viktor-filmene i Danmark, er bag kameraerne, når filmoptagelserne går i gang.
Krølle Bølle bliver i filmen en animeret figur, som bliver sat ind på ægte, levende billeder fra Bornholm. Hvis alt går vel, og det store millionprojekt bliver finansieret på plads, starter optagelserne til næste sommer, og så kan vi ellers gå og glæde os til, at vi skal se Krølle Bølle i biografen.