Hvad kan Bornholm udrette i samarbejde med Østersølandene?

Selv om det er næsten umuligt her og nu at se en genopretning af det gode samarbejde i Østersøen, må det være i alles interesse igen at få Rusland og Kaliningrad med, og her kan Bornholm komme til at spille en vigtig rolle.

Bornholm var for 30 år siden en af de helt centrale aktører i udviklingen af samarbejdet i Østersøen i kølvandet af Berlinmurens fald og afslutningen af den kolde krig.

Det blev ført an af daværende amtsborgmester Knud Andersen, viceamtsborgmester Elly Wolff og borgmester Annelise Molin – suppleret af aktive kræfter i både erhvervslivet og foreningslivet samt godt støttet af både EU og den danske regering.

Med krigen i Ukraine er samarbejdet i Østersøen blevet svækket og på ny opdelt efter, at Rusland og russiske regioner prompte blev suspenderet af diverse østersøorganisationer efter invasionen i februar sidste år. Det gælder eksempelvis samarbejdet om et bedre havmiljø.

Kan vi bruge vore erfaringer fra 1990’erne i forbindelse med de udfordringer samarbejdet i Østersøen i dag står i – sikkerhedspolitisk, grøn omstilling og på andre områder? Hvordan og hvornår har vi Rusland og Kaliningrad tilbage i samarbejdet? Har Bornholm en rolle at spille her?

Det vil tage mange år….

Med befolkningen i Ukraine som de absolut mest ramte, så er vi alle tabere i den krig, der nu udfolder sig i Ukraine – selv den russiske præsident Putin.

Selv om det er næsten umuligt her og nu at se en genopretning af det gode samarbejde i Østersøen, må det være i alles interesse igen at få Rusland og Kaliningrad med. Det forudsætter, at Rusland stopper krigen og trækker sig tilbage fra alle besatte områder. Det har desværre nok lange udsigter.

Således har militære enheder fra Kaliningrad været indsat i den ukrainske Kherson-region og ledende embedsfolk fra Kaliningrad har af de russiske aggressorer været indsat i ledende politiske poster i Kherson regionen. Det hindrer på nuværende tidspunkt muligheden for mere formelle kontakter og samarbejde med myndighederne i Kaliningrad regionen.

Erfaringerne fra 1990’erne oplagte at bruge

Men når situationen engang i fremtiden måtte berettige til det, kan Bornholm komme til at spille en vigtig rolle – ligesom i 1990’erne, hvor Bornholm indledte sit samarbejde med Kaliningrad i 1995 og blandt andet var med til at omskole tidligere russiske militærfolk til landbrug og andre erhverv.

Samarbejdet udviklede sig hurtigt ad flere spor:

• Sammen med andre danske amter i Kaliningrad Venners Klub, der jævnligt samledes på den russiske ambassade

• Euroregion Baltic samarbejdet fra 1998, hvor Kaliningrad var fuldt medlem – den første russiske region i en af Europas nu omkring 180 euroregionale samarbejder.

• Treparts-samarbejdet mellem Kaliningrad, Bornholm og den polske naboregion til Kaliningrad, Warmia-Mazury. Dette samarbejde gennemførte mere end 30 projekter indenfor en femårig periode indenfor landbrug, landdistriktsudvikling, social- og sundhedsområdet, medier, kultur, erhvervsfremme inkl. turisme mm.

Det handler om interkulturel dialog

Første og afgørende fase i igen at få Kaliningrad-regionen tilbage i østersøsamarbejdet er at fremme den interkulturelle dialog – kontakter på især foreningsplanet og mellem unge, der kan genskabe forståelse, opmærksomhed og respekt for vores forskelligheder, kulturforskelle og forskellige ståsteder. Det kan så følges op på det kommunale og regionale niveau. Dette var en af Bornholms absolutte spidskompetencer i 1990’erne – og den kan vi få brug for igen.

Samarbejdet her og nu?

Suspensionen af Rusland og dens regioner som Kaliningrad udgør en svækkelse af Østersøsamarbejdet, men er ikke ensbetydende med at samarbejdet er gået i stå – langtfra.

På nogle områder har krigen i Ukraine faktisk styrket samarbejdet, f.eks. indenfor grøn omstilling og udvikling af vedvarende energi – hvor det handler om at gøre sig fri af afhængigheden af 'Putins gas og olie'.

Bornholm er fortsat aktiv i Østersøsamarbejdet, selv om det ikke er at sammenligne med 1990’erne. Viljen til yderligere engagement er til stede, det gælder i kommunalbestyrelsen, i erhvervslivet og i foreningslivet – men især økonomien sætter sine grænser for Bornholms rolle og omfanget af aktiviteter.

Kommunalbestyrelsens strategi for internationalt samarbejde, senest revideret i januar 2021, har tre omdrejningspunkter for de internationale aktiviteter:

1. Lobbyvirksomhed – fremme af vore interesser i forhold til især EU’s politikker og programmer af særlig betydning for Bornholm

2. Udveksling af viden og erfaringer, der kan understøtte varetagelsen af kommunens kerneopgaver og udviklingen på Bornholm

3. Projektsamarbejde, der understøtter gennemførelsen af kommunalbestyrelsens vedtagne strategier og handleplaner.

Vi er gode – og vi kan blive bedre til det

Rammer og vilkår for samarbejdet i Østersøen hænger for størstedelen sammen med EU’s politikker og programmer, herunder EU’s strategi for Østersøregionen.

Bornholm er godt med, og har de seneste to år hentet omkring 70 mio. kr. fra diverse EU-programmer til fremme af den grønne omstilling, arbejdet med Energiø Bornholm, affaldshåndtering, spildevandsprojekter, udvikling af el-ladestruktur, bæredygtig turisme og meget andet.

Der er fortsat muligheder, som kan dyrkes – og her har vi stor gavn af blandt andet vort Bruxelleskontor (Greater Copenhagen EU Office), og det nære samarbejde i det daglige med de mange bornholmske aktører.

Det gælder i forhold til borgerne og foreningslivet, med initiativer som Baltisk Bro og ungdomssamarbejdet både indenfor Euroregion Baltic og i Fire Hjørner-samarbejdet (Sydøstre Skåne, Rügen, Swinoujscie og Bornholm).

Det gælder erhvervsudviklingen med fokus på ikke mindst den grønne omstilling og energiøen. Her er der en tydelig kobling til EU’s strategi for offshore-energi, til Østersølandenes fælles erklæringer om at fremme havvind – og så til indtil flere af EU’s programmer, der økonomisk understøtter denne udvikling, i enkelte programmer endda med 100 procent finansiering.

Og så gælder det alle de øvrige sektorer og aktører, f.eks. uddannelse, forskning og hele velfærdsområdet, hvor der er nye gode muligheder indenfor områder som sundhed, sygehuse, ældrepleje og arbejdet med socialt udsatte borgere.

 

Debatten

Hvor drømmer vi os hen? Under den overskrift sætter Tidende sammen med Baltisk Bro, LAG-Bornholm, CRT og De Bornholmske Borgerforeningers Samvirke gang i en række debatter.

Den første er med temaet Bornholms rolle i Østersøen og handler om spændinger, konflikter, udfordringer og ikke mindst fremtidens muligheder på tværs af det baltiske hav.