Grib det nu professionelt an

I forhold til styring bør kommunalbestyrelsen indtage en passende ydmyg position og begrænse sig til det, man har magt over og forstand på og derudover søge råd med hensyn til, hvordan man kører denne sag.

Overordnet og objektivt set er forslaget fra Socialdemokratiet om så god udnyttelse af energi-landanlæggets muligheder som muligt, naturligvis den helt rigtige tilgang, som alle i kommunalbestyrelsen skulle slutte op om det.

Angåene ’'hvordan' og ’'taskforce' eller 'følgegruppe' som styringsorgan, så er det interessant, at Winni Grosbøll i et interview hos TV2 for et par år siden sagde, at det ærgrede hende, at Beof ikke have en professional ledelse, for hvis man havde haft det, var der nok mange ting, der havde været anderledes. Og hun brugte ved samme lejlighed udviklingen for Rønne Havn som det gode eksempel. Lad eksemplet stå som en kraftig opfordring.

Nu, hvor vi kigger ind i en potentiel guldgrube for øen med de enorme mængder el, der er lagt solide planer for, er forslaget derfor, at man partipolitisk slapper lidt af med, hvem der fik den her idé (der er nok rigtig mange, der har tænkt de samme tanker) for i stedet at fokusere på sagen. De fleste af os er ikke interesserede i, at det her skal blive genstand for politisk kamp mellem 20 vigtige mennesker i kommunalbestyrelsen med alle de risici, det indebærer, og lige så mange er helt sikkert ganske uinteresserede i, hvilken partifarve det her har. Det er sagen alt for vigtig til.

Så i forhold til styring bør kommunalbestyrelsen indtage en passende ydmyg position og begrænse sig til det, man har magt over og forstand på og derudover søge råd med hensyn til, hvordan man kører denne her sag.

Det, man har magt over, er vel at foreslå og afsætte et passende areal et passende sted og sikkert en række relaterede styrings- og kontrolfunktioner, men den faglige opbygning og det faglige tilløb til det her må og skal uddelegeres til professionelle. Professionelle med det rette overblik.

Det ville derfor nu være relevant i kommunen at bruge energien på at skitsere en struktur for, hvad vi vil, samt at lave en overordnet skitseplan for styring, regler, begrænsninger og mål for øvelsen. Med en sådan plan kan man illustrere, hvor man vil hen, og begynde at stille de relevante spørgsmål om, hvorvidt den kan gennemføres. Uden, må man følge andres ideer.

Og med en god skitse i hånden kan man begynde at styre med en tilbagetrukket kommunalbestyrelse, der begrænser sig og overlader resten til de rette fagfolk.

I energiforsyningssnakken nævner Morten Riis søkablet og en mulig udbygning. Det falder jo i tråd med muligheden for den tænkte andelsbaserede havvindpark, og søkablets kapacitet vil jo sandsynligvis være en betingelse for succes der.

Men 'lavere omkostninger' i hans argumentation er slet anbragt. Rasmus Sielemann Christensen fortalte mig i 2016, at en udbygning af søkablet ville koste i omegnen af 800 mio. kr. Derfor skal der også kolde tal på bordet' så vi kan bedømme mulighederne konkret.

Det er ikke hensigtsmæssigt krampagtigt at holde fast i et så bekosteligt privatprojekt, hvis der i virkeligheden er smartere løsninger, vel at mærke som kommer bornholmerne til gode. Måske er en løsning at samle hele Beofs forretning om havvindprojektet. Gør man det, kommer den store kapital jo direkte fra borgerne – en model som jeg for snart mange år siden anbefalede sammen med en havvindmøllepark på samme størrelse, som nu foreslås. Og en model hvor borgerne sammen direkte kan profitere af den simple el-handelsmekanisme. Specielt hvis vi stadig ejede elnettet, ville vi være i god form der.

Eller måske er der en bedre løsning, alt taget i betragtning, via udnyttelse af energiø-mastodont-arrangementet?

Andelsbevægelsen, som jo er grundideen i ovenstående, er som basis attraktiv og er jo fra sin ganske begyndelse og i sin ånd absolut upolitisk. Så lad os respektere det faktum og sammen udnytte dens potentialer i en loyal, praktisk tilgang til fælles bedste.

På konferencen 7. februar på Københavns Universitet: 'I min baghave, tak. Grøn energi til alle' blev det meget klart udtrykt, at stort set ingen store VE anlæg på land bliver opstillet, uden at der laves benefit-aftaler med lokalsamfundet. Det er denne kendsgerning, vi skal have helt op på bevidsthedens øverste hylde. Det er på ingen måde suspekt, endsige ualmindeligt. Det synes snarere at være reglen, at kræve noget for at have det 'i min baghave'... så lad os finde ud af, hvad vi vil have for det:

Energiøen og relaterede vindparker opsat af CIP og Ørsted bør naturligvis udnyttes med fokus på win-win-løsninger, der udnytter det enorme forskning-, udviklings- og forretningspotentiale på den ene side, og på den anden har det principielle mål, at Bornholm som region og bornholmerne får en eller anden form for ejerskab af goderne. Det kan f.eks. være i form af gratis energi eller hvad man nu kunne få tvunget ud af situationen, samt placering af relevante institutioner og sammenhænge her. Spørgsmålet må derfor hele tiden være: 'Hvad kan det her optimalt blive til'.

Potentialet via de fysiske rammer, den fysiske placering og den totale dynamik i hele arrangementet er intet mindre end gigantisk, og vi skal være varsomme med at bombe det ned med profilering og partiinteresser i forbindelse med en lille, kystnær havvindpark, hvis der er en bedre løsning. Det her totalprojekt er større, end de fleste kan forestille sig.

El 'fra ø til ø' er vi interesserede i fundamentalt: Jeg har selv på grund af manglende viden for nyligt spurgt Cowi om, hvor meget el man planlægger at bruge på energiøen selv, og om man måske kunne forsyne Bornholm med en lignende løsning. Er det muligt der, kunne det være muligt her. Måske er det – med indblik i de tekniske løsninger – naivt, men vi skal stille spørgsmålene alligevel.

Cowi vil ikke svare og har henvist til Energistyrelsen, men min idé er, at den højrisiko-løsning, man havde kigget på, og som i tilfælde af værste uheldsscenarie ville koste 500 mio. i skader, naturligvis ikke kan vælges.

Det forekommer i den sammenhæng derfor at være værdifuldt netop at bringe ideer ind, som det gigantisk konsortium måske ikke lige har på hovedmenuen.

Ideer der udspringer af simpel, sund fornuft. Med simple, veldefinerede mål bliver det meste lettere at overskue.