Energiøen og relaterede vindparker opsat af CIP og Ørsted bør naturligvis udnyttes med fokus på win-win-løsninger, der udnytter det enorme forskning-, udviklings- og forretningspotentiale på den ene side, og på den anden har det principielle mål, at Bornholm som region og bornholmerne får en eller anden form for ejerskab af goderne. Det kan f.eks. være i form af gratis energi eller hvad man nu kunne få tvunget ud af situationen, samt placering af relevante institutioner og sammenhænge her. Spørgsmålet må derfor hele tiden være: 'Hvad kan det her optimalt blive til'.
Potentialet via de fysiske rammer, den fysiske placering og den totale dynamik i hele arrangementet er intet mindre end gigantisk, og vi skal være varsomme med at bombe det ned med profilering og partiinteresser i forbindelse med en lille, kystnær havvindpark, hvis der er en bedre løsning. Det her totalprojekt er større, end de fleste kan forestille sig.
El 'fra ø til ø' er vi interesserede i fundamentalt: Jeg har selv på grund af manglende viden for nyligt spurgt Cowi om, hvor meget el man planlægger at bruge på energiøen selv, og om man måske kunne forsyne Bornholm med en lignende løsning. Er det muligt der, kunne det være muligt her. Måske er det – med indblik i de tekniske løsninger – naivt, men vi skal stille spørgsmålene alligevel.
Cowi vil ikke svare og har henvist til Energistyrelsen, men min idé er, at den højrisiko-løsning, man havde kigget på, og som i tilfælde af værste uheldsscenarie ville koste 500 mio. i skader, naturligvis ikke kan vælges.
Det forekommer i den sammenhæng derfor at være værdifuldt netop at bringe ideer ind, som det gigantisk konsortium måske ikke lige har på hovedmenuen.