Gravgaard: Kaffe og uafhængig presse
Tidende sælger nu både nyheder og kaffe. Derfor er det foreneligt.
Sammen med papiravisen deler vi lørdag over 4.000 gratis smagsprøver ud på vores nye Bornholms Tidende KAFFE-produkt. Kaffen er en velsmagende arabica fra Brasilien og Honduras, som medarbejderne på Tidende har udviklet i tæt samarbejde med Bornholms Kafferisteri - mange også kender nok risteriet som Buchwald’s i Torvehal Bornholm. Kaffen er vi rigtig stolte af, når det kommer til smagen. Men det kan være svært at forstå, hvorfor vi pludselig sælger kaffe – på abonnement.
I de seneste år har vi primært forsøgt at rydde op i vores forretning og fokusere på vores kerneprodukt: Gode nyheder om Bornholm på abonnement og undgå alt det, der kan forstyrre os i at være gode til at finde de bedste historier og bringe dem ud på net og i postkasser til det fællesskab, vi har her på Bornholm. Vi tror på, at hvis vi hver dag bringer fascinerende og væsentlige historier, bliver vi som samfund mere samlet. Med det samme verdensbillede kan vi diskutere sammen og forbedre det. Men hvordan kommer kaffen da ind i billedet? Det kan syntes mystisk, men forklaringen er lige til.
Øens lokale annoncører har i stor grad flyttet deres annoncering over til Facebook og Google, og dermed er en væsentlig del af Tidendes økonomi forsvundet. Vi vokser dagligt i antallet af læsere, der følger os på net og print. Derfor har vi en meget stor og værdifuld annoncekapacitet. Men vi kan ikke konkurrere med techgiganterne, når vi skal sælge den. For at sikre avisens drift skal vi derfor tænke i nye pengestrømme, der benytter avisens fordele: stor læserskare, stærk distribution og abonnementssystemer. Kan vi det, kan vi holde abonnementspriserne nede og sikre økonomi til den vigtige uafhængige journalistik, som er vores mission.
Kaffeprojektet er en måde at drage fordel af den ledige annonceplads, vi i dag har. Med den kan vi opbygge et lokalt bornholmsk kaffebrand, som støtter vores samfund og sikrer os god journalistik. Samtidig har Tidende et fantastisk budkorps, der 364 dage om året tager rundt ved hver eneste postkasse på øen med aviser, pakker, breve og magasiner. Her kan vi også bringe kaffen med hjem til abonnenterne. Slutteligt er vores abonnementsforretning netop bygget til at sælge tjenester på abonnement. At tilføje en eller flere poser kaffe den første lørdag i måneden er en lille ændring, selvom kaffe og nyheder på mange andre områder er meget forskellige.
Lykkes det at bygge et bornholmsk kaffemærke op og skabe en fin lille forretning her, er der mange andre muligheder for at bygge nye bornholmske brands til den store læserskare, vi har hver eneste dag.
Godt nyt til tre foreninger
SPONSOREREDE MEDDELELSER

Ejn sokkabajnt
Kan siges til en dreng, der render rundt på strømpefødder. På tilsvarende vis kan en pige kaldes for ‘en sokkabajnta’.
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration