Kjøddhorser å kjøddred språg

Sidste uges Bâgsia handlede om ordet ‘hodda’, og den blev rundet af med et par sammensætninger med ordet, bl.a. det lidet flatterende ‘kjøddhodda’, der betegner en kraftig (fed), doven pige eller kvinde. Det fik mig til at tænke på, hvad der ellers findes af ord med ‘kjødd’ i de bornholmske ordbøger og ordlister, så det bliver emnet for denne uges Bâgsia.

Vi kan jo passende lægge ud med et sammensat ord, der befinder sig inden for samme sfære som det netop omtalte ‘kjøddhodda’, nemlig ‘kjøddhorsa’, der af Teinnæs defineres som en “tyk og fed, lad kvinde” og illustreres med følgende eksempel: ‘ded e en ræjti kjøddhorsa dæjn’.

Også allerede Amtmand Urne kendte ordet i midten af 1700-tallet, dog tilsyneladende i en lidt afvigende form, nemlig ‘kjøddhors’.

Ordet ‘kjødd’ indgår også i en negativt ladet betegnelse for mandspersoner i sammensætningen ‘kjøddhâz’, der bruges om en halv sløj karl.

Men ordet indgår naturligvis også som førsteled i en række andre sammensætninger, der ikke i samme grad er negativt ladede. Som eksempler kan i alfabetisk rækkefælge nævnes:

? et kjøddböste: et stort stykke kød.

? et kjøddfâd: et kødfad, der var af træ. I mere spøgende sprogbrug kan man sige, at ‘kjøddfâd e på bored’, når nogen sidder på bordet.

? et kjøddjyr: et kødyver (fedtyver), et stort yver, der ikke falder sammen efter malkning og kun giver lidt mælk.

? en kjøddmølla: en kødhakker.

? en kjøddoisa: en kødøkse, en økse, der ved slagtning anvendes til at partere og hakke kød med.

? kjøddsava (og -sawa): det blodige kød på et levende væsen (ordet kan både være hankøn og hunkøn, i bestemt form kan det altså både hedde ‘-savan’ og ‘-savajn’).

? kjøddsian: kødsiden af en hud (i modsætning til hårsiden).

? kjøddsö: kødsuppe.

? kjøddvæjlljn: bogstaveligt “kødvælling”, men specifikt brugt om ‘bræjnnesnuda’ kogt på salt kød (‘bræjnnesnuda’ var en yndet ret, en slags salt suppe, kogt på småtskåret kød eller flæsk, med gryn og haveurter i (sulevælling). Ordet findes også i skånsk med samme betydning, og betegnelsen referer vistnok til, at suppen serveredes meget varm, så man let brændte snuden.)

Ordet ‘kjødd’ indgår selvfølgelig også som sidsteled i sammensætninger, omend i en del færre tilfælde. Det måske mest interessante af disse ord er sammensætningen ‘folkakjødd’, som også tidligere har fundet vej til Bâgsian. Den indgår i det faste udtryk ‘å togga folkakjødd’, som bruges om at bagtale eller snakke ondt om folk.

Af andre sammensætninger med ‘kjødd’ som sidsteled kan nævnes ‘blâkjødd’ (det saftige grønne væv, der udgør et blad), ‘fækjødd’ (oksekød) og ‘laiekjødd’ (‘å hâ gott laiekjødd’ siges om en person, hvis sår let læges).

Det usammensatte grundord ‘kjødd’ indgår i øvrigt også i et fast udtryk, nemlig når man om en skeløjet person kan sige: ‘Hajn ser te kjødd å mener flæsk’.

Endvidere kan nævnes udsagnsordene ‘kjødda’ og ‘kjøddra’. Det førstnævnte, ‘å kjødda’, er egentlig to forskellige udsagnsord, hvoraf det ene betyder at skrabe kødsiden af en hud (‘kjødda en hu’), mens det andet betyder enten at dumme sig eller brokke. I det sidstnævnte tilfælde bruges det ofte sammen med netop ‘brokka’, fx når man siger: ‘Hajn sto å kjøddada å brokkada å kujnne ikkje få et or fram’. Betydningen af ‘kjøddra’ er nærmest det samme og angives af Teinnæs som “kludre”, hvilket Teinnæs illustrerer med følgende eksempel: ‘Hajn liggjer dær å kjøddrar i’ed’.

Endelig kan nævnes tillægsordet ‘kjøddred’, der bruges sammen med ‘språg’ og refererer til utydelig tale. Teinnæs illustrerer det med følgende eksempel: ‘Di hâ søddened kjøddred språg’.

Bâgsian er lavet i samarbejde med Bornholmsk Ordbog – gå på sproglig opdagelse på bornholmskordbog.ku.dk