Energiøen - et politisk valg

SYNSPUNKT | DEBAT | Søndag 14. september 2025 • 19:00
Af:
Inger Munk
Rønne
SYNSPUNKT | DEBAT | Søndag 14. september 2025 • 19:00

Et forslag fra Inger Munk.

Der er som bekendt en række valg indenfor den nærmeste fremtid - vi skal vælge folketings-, regionsråds- og kommunalbestyrelsesmedlemmer. Vi kan læse en masse om hvilke sager, som de enkelte politikere går op i, men det er uhyggelig svært at få tilstrækkelig viden om foreliggende projekter, uden politisk indblanding.

Energiprojektet

Her på øen er det blandt andet energiø-projektet, der er vanskeligt at håndtere - de oplysninger, der foreligger er måske ikke tilstrækkeligt objektive til, at man kan tage stilling til den indvirkning som en så enorm investering vil have på det bornholmske samfund.

Det gælder ikke mindst arbejdspladser, og projektets evne til at løfte Bornholm ud af fattighjælpsstadiet og ind i de kapitalstærkes rækker.

Kan man?

Kunne man forestille sig, at det embedsværk, der har udarbejdet planer med videre for energiøen, fik til opgave at udarbejde skitser for hvad man kunne få ud af et projekt, der som udgangspunkt kunne nøjes med at bruge ca 50 procent af det beløb, som politikerne tilsyneladende er villige at poste i det nuværende energiø projekt.

Embedsværket er jo personer, der formentlig ved en masse om de få ting, som de arbejder med, medens almindelige borgere og valgte såvel som ikke-valgte politikere fortrinsvis ved lidt om en masse ting, og derfor må tage embedsværkets beregninger for gode varer, når der skal træffes beslutninger.

Der er behov for en masse energi, og det giver vel mening at sætte havvindmøller op, men kunne man ikke for eksempel udleje noget havbund til Tyskland, som derefter selv kunne opsætte de vindmøller, der er mulighed for.

Den løsning kunne vel også bruges lokalt for de bornholmske virksomheder, der måtte ønske at producere havvind. Københavnerne kunne måske finde en egnet havbund nærmere end den sydlige Østersø.

Man kunne vel også forestille sig en kapital, der af staten stilles til rådighed for iværksættere, som en slags løvens hule, hvor et væsentligt krav ville være, at det skaber arbejdspladser for skatteydere på Bornholm.

Med den viden et halveret projekt indebærer, så vil man måske have et sammenligningsgrundlag for energiø eller et mere overskueligt alternativ.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT