Her finder du den tropiske jungle på Bornholm

Sprækkedalen Gyldensåen nord for Listed byder på fugt, frodighed og et strejf af tropisk jungle.

Man følger sporet i den tropiske jungle med sværme af myg og varm tropisk hede.

De mange høje træer giver kun små åbninger, hvor sollyset når ned og oplyser de mange flagrende sommerfugle. Træernes stammer er dækket med grønt vedbend og overalt hænger der lange lianer ned. Hver eneste gren i junglen har hvide spind af små edderkopper.

Der er mange flotte bregner i skovbunden, men ingen farlige dyr og giftige slanger. Heller ingen skræppende aber fra toppen af træerne, hvilket er naturligt nok, ovennævnte scenarie er ikke fra en jungle i troperne. Men fra Bornholm og sprækkedalen Gyldensåen.

Gyldensåen er en smuk sprækkedal nord for Listed på Østbornholm. Et ældre skilt ved åens udløb i Østersøen viser stedet, der er ingen parkeringsplads. Man må derfor parkere ved bautastene ”Hellig Kvinde” omkring 200 meter mod Listed. Alternativt på en større parkeringsplads ved Bølshavns Fælled 300 meter mod nord.

Fra broen over åen fører en sti på en kilometer langs åen til Gyldensgård, det er samme vej retur, strækningen bliver således på to km. Normalt kan man gå turen med almindeligt fodtøj, men husk solide sko i fugtigt vejr. Siden 1974 har sprækkedalen været naturfredet, den er privat ejet med fri offentlig adgang.

Vandreturen i den bornholmske urskov

Om foråret ligner naturen langs Gyldensåen alle andre sprækkedale med sine høje træer, tusinder af hvide anemoner og andre blomster.

Men en varm sommerdag føles det som en vandretur i en tropisk jungle, på grund af den høje luftfugtighed.

I begyndelsen er sprækkedalen bred, senere bliver den smallere med lave klipper på begge sider af åen. Alle bornholmske åer med udløb i havet mod nordøst løber gennem en sprækkedal. Gyldensåen har udspring i den østlige del af Almindingen. Her kaldes den ”Rakker Å”, men efter Gyldensgården til sit udløb i havet har den gårdens navn. Allerede i 1700-tallet blev den kaldt ”Gutlansgård”, ejeren kom fra Gotland i Sverige, derefter fik gården sit navn.

Mange bregner og klipper med mos

Senere bliver sprækkedalen smallere, klipperne er klædte med tykke puder af mos, og mellem dem vokser der mange forskellige bregner.

Kambregne på fugtige steder og almindelige mangeløv, fjerbregne, senere de store ørne bregner. Ovenpå og mellem klipperne vokser bregnerne engelsød samt den sjældne radeløv. Om sommeren er der ikke meget vand i åen, slet ikke i år med den lange tørkeperiode. Man ser kun et svagt rislende vandløb i de dybe dele af sprækkedalen.

Ved en snæver passage i klipperne ses dybe render, de er skabt af fossende vand gennem tusindvis af år. Mange steder ligger store klippeblokke nede i åen, det er vandreblokke, der kom med isen under istiden, hvor de blev ført hertil af det fossende smeltevand.

Flere steder ses gamle stengærder. Senere ses midt ude i å-lejet noget der ligner et hus. Det er en ældre vandpumpe, da den omkring år 1960 blev nedlagt, blev den i en periode brugt som fiskefælde til fangst af efterårets havørreder. Åen er berømt for sine mange gydende havørreder, måske ses deres afkom i vandløbet.

Høje galleriskove

Nogle gange går stien højt oppe i terrænet, hvor man føler man går oppe i junglens træer og ser ned over dalen.

Andre gange fører stien langs åen. Ligesom i en rigtig jungle vokser træerne op mod lyset. Der er flest asketræer, også mange elme, syge og døde elmetræer ligger væltede overalt. Her vokser også bøgetræer, løn, avnbøg og kirsebær. På fugtige steder langs åen ses elletræer.

På mange buske og træers grene hænger hvide edderkoppespind dækket af dugdråber. Det kan næsten ligne noget fra ”Ringenes Herre”. Det er helt normalt i september, ligesom de store lyse svampe på rådne løvtræer. De hedder skællet posesvamp.

Fuglelivet

To sorte ravne kommer flyvende over dalen, den ene sætter sig på en gren og åbner næbbet, så man ser dens røde svælg.

De yngler i sprækkedalens højeste træer. Om foråret høres alle almindelige sangfugle. De er tavse i september. Måske kan man se en stor uerfaren unge af musvåge. I det samme øjeblik svæver en stor og tavs brun rovfugl tværs over dalen.

Det er en hvepsevåge. Om vinteren er den i tropiske Afrika, rovfuglen ankommer kun til Norden midt i maj, hvor skovens hvepsebo er fyldt med fede hvepselarver, der udgør føde til voksne hvepsevåger og deres unger. Når de er spist i august, trækker alle fugle sydpå til Afrika. Hvepsevågen er den trækfugl, der tilbringer kortest tid i Norden.

Turens endemål

Kort inden Gyldensgård løber åen under en gammel bro, der er lavet af aflange sten. Kaldet stenkister.

Her vokser en sjælden bregne med navnet strudsvinge. Den er nok forvildet sig fra gårdens have.

Til gengæld er der på samme sted et gammelt kulturminde, en ”brødde grav”. Hvor man i det dybe aflange hul, kantet af flade sandsten, med ild kunne man udvinde hørrens fibre der bagefter blev spundet til tøj af hør.

Det enkle liv i gamle dage

Dengang havde gården, alt man havde brug for.

Vand fra brønden, varme fra skovens træer, mælk og smør fra køerne, æg fra hønsene, kød fra kalve og grise i stalden. Kornet på marken til brød og resterne til dyrefoder. Der var ingen ønsker om lange rejser, langt væk med hestevogn var måske den årlige lange tur til familien i Allinge.

Hjemturen

Man går den samme vej tilbage.

Måske ses noget man ikke opdagede på udturen. To minutter senere flyver en forskræmt fiskehejre op fra åen, forstyrret i jagten på fisk. Med sin krumme hals (kend den på knækket) og de buede vinger ligner den næsten en flyvende øgle, med sit hæse skrig forstærkes kun stemningen af den bornholmske jungle.

God tur.