Trinbrættets børn og voksne har talt om fugle, og om hvilke fugle børnene kender navnene på og hvad fugle gør nu når det bliver koldt og vinter. Nogle fugle trækker til de varme lande og andre spiser frø og kerner hen over vinteren.
Fra den 12. september til den 5. oktober er der en udstilling om fugle på Nexø Bibliotek, som børn og pædagoger på tværs af stuer og aldersgrupper i Nexø Børnehus har lavet. De har arbejdet med forskellige materialer som silkepapir, lim, vandfarver og akrylmaling og børnene har fået lov til at eksperimentere og sætte deres eget præg på deres fugle alt efter lyst og evne.
Begge udstillinger lægger op til at børn sammen med deres voksne kan læse bøger om fuglenes magiske verden.
Højtlæsning på Nexø Bibliotek