Det gik op for ham, at når en stjerne er blevet så kæmpemæssig, at selve lyset ikke kan overvinde dens tyngdekraft - ja, så vil den være et sort “hul”. “hul” fordi den ikke KUNNE ses længere.
Da den jo ikke ER et hul, så valgte Gabs at bruge benævnelsen “sort stjerne”. Den måtte skille sig af med varmen på en anden måde:
Dens temperatur ville stige indtil stjernen begyndte at FORDAMPE! “Dampen” er ifølge Gabs det mørke stof. Han kalder det for tyngdepartikler; de stråler ud med en hastighed, der langt overgår lysets!
Går de eksempelvis gennem jordkloden, så vil de trods deres lidenhed alligevel tabe en del bevægelsesenergi. De af dem, der går gennem jordens centrum, møder her en modsatrettet stråle, som endnu har fuld energi.
Forskellen udgør jordens tyngdekraft; befinder et legeme sig på eller ovenover jordoverfladen, så vil begge strålers energi indgå i “vægtberegningen”. Det samme vil gælde for ethvert sted på jordkloden.