Farvel til Bornholm som grøn ø

Farvel til Bornholm som grøn ø
Partierne bag årets budgetforlig svigter klimaet, påpeger Helle Munk Ravnborg. Arkivfoto
KOMMENTAR | ABONNENT | 20. SEP 2023 • 15:30
Af:
Helle Munk Ravnborg
Enhedslisten
KOMMENTAR | ABONNENT
20. SEP 2023 • 15:30

Det er helt sort at bruge så mange penge på leje af fossile dieselbusser.

Pengene sidder løst på forligspartierne bag kommunes budget for 2024, når det gælder leje af fossile dieselbusser: 2,25 mio. kr. ekstra vil man anvende til det formål i 2024, mens man i 2025 planlægger at bruge yderligere 1,69 mio. kr. Det er i bogstavelig forstand ’helt sort’!

Til gengæld er man tilsyneladende helt ligeglad med at sætte gang i det, der skal til for at afbøde de værste konsekvenser af stigende vandstand og kraftige skybrud, eller nedbringe Bornholms klimaaftryk, som er en del af den klimaplan, som kommunalbestyrelsen vedtog lige før sommeren. I hvert fald er der ikke afsat så meget som én krone til at gennemføre Bornholms Klimaplan. Og det til trods for at tørke efterfulgt af voldsomme regnskyl skaber stadig større problemer, og at Bornholms klimaaftryk er stigende, ikke faldende, jf. Energistyrelsens tal for 2020 og 2021. Og det endda helt uden at tælle al den udledning af klimagasser med, der er forbundet med Bornholms afbrænding af biomasse. At der ikke bliver brugt så meget som én krone på dette arbejde betyder de facto, at Bornholm melder sig ud af Klimaalliancen mellem landets regioner og kommuner, som er støttet af Realdania og Concito.

Heller ikke arbejdet med at nedbringe det klimaaftryk, som den kommunale drift er ansvarlig for, er der sat penge af til. Hermed svigter partierne bag årets budgetforlig ikke alene klimaet og alle os, der håber at være her også om 10, 20 og 30 år. De svigter også den styrelsesvedtægt, som sætter rammerne for arbejdet i den nuværende kommunalbestyrelse. Denne forpligter nemlig Økonomi- og Klimaudvalget til at udarbejde CO2-regnskaber på større indkøb af varer, tjenesteydelser, byggeri og projekter og iværksætte sektorspecifikke klima- og bæredygtighedsstrategier. Også biodiversitetsindsatsen bliver fjernet med budgetforliget, og det til trods for, at det står rigtig skidt til med Bornholms naturkapital, og at naturen er et af Bornholms allerstørste aktiver – både for alle, der bor her, og for alle, der besøger Bornholm.

Få fuld adgang til Tidende.dk

Første måned 0 kr.
Herefter 109 kr./md.

Se andre abonnementer her




DAGENS ELUDSIGT BORNHOLM
DET FRIE VALG / 28-11-2023 / ELPRIS+SPOTTILLÆG / AFGIFTER / NETTARIF

Tirsdag eftermiddag, onsdag morgen: Meget tydelig kogespids (17-21). Generelt høje priser hele dagen. Vi skal helt frem til mellem kl. 01 og 05, før den rene elpris kommer under en krone/kWh - og vi kommer i nærheden af 2 kr./Kwh inklusiv nettariffer, bidrag til Energinet og energiafgift til staten. Opdateret kl. 13.05. Næste opdatering kl. 01.14.

Bornholms energi og forsyning