Kurt Buchmann fra Svaneke fortæller mandag her i avisen, at han har fundet kølighed i det krystalklare vand ved Nordbornholms klippekyst.
Man må tvivle meget på at Kurt har haft hovedet under - og da slet ikke tør lukke øjnene op. På de allerbedste dage kan man akkurat ane en meter frem. Til gengæld er det let at blive væk under vandet, lege med de andre alger og mæske sig i næringsstoffer som kvælstof og fosfor.
Ja, det er ganske ’feucht und schmutzig’, som jeg på Sandkås hørte en dreng med snorkeludstyret spændt på beklage sig. En dukkert i en krystalklar Østersø har desværre lange udsigter.