Hvad med at anskue skolens tiltag fra en anden vinkel?
1. Skolens ledelse og lærere har taget mistrivslen alvorligt. De har blandt andet talt med de unge, og brugt deres faglige og lokale viden, for at finde en løsning/øvelse. En løsning som skal give bedre trivsel, og bedre ro til læring. De har planlagt en evaluering af ordningen. Jeg tænker at de selvfølgelig også da inddrager de unges oplevelser, og er i dialog med dem, så de sammen bliver klogere i deres videre bestræbelser i at skabe mere trivsel. Respekt for det.
2. De unge vil nu i nogle uger kunne erfare sig selv i nye rammer, hvor de vil få erfaring med nye gruppesammensætninger, nye roller og brud med nogle gamle mønstre. Det kan de risikere at blive klogere af, og også få den erfaring, at ændringer fra status quo ikke nødvendigvis er farlige, men indebærer nogle fordele såvel som ulemper. Vigtig lærdom for livet de går i møde!
3. Forældrene har forhåbentlig tillid til, og glæde ved, at der er voksne på skolen som tager hånd om de unge der, så forældrene med ro kan tage sig af og støtte børnene i deres hjemme- og fritidsliv/aktiviteter.
Held og lykke med forsøget. Der skal nok komme noget godt ud af det. Uanset modestrømninger og tidens trend til at problematisere alt muligt, måske med nogle vigtige blinde vinkler undtaget.