Debat: Regeringens nøl får alvorlige konsekvenser for danske fiskere

Fiskekrisen vil komme til at betyde, at mange små samfund på Bornholm, på Sjælland, Fyn og øerne vil visne, miste arbejdspladser og investeringer i fremtiden. Desværre har regeringen forsømt at reagere tids nok.

De danske Østersøfiskere i Gilleleje, Bagenkop, på Bornholm og alle andre små fiskerihavne i Østdanmark trues nu på deres levebrød. For mange vil ophug være den eneste realistiske måde at undslippe konkurs.

Så slemt ser det ud, hvis regeringens manglende handlekraft og forhandlingskraft i EU medfører reduktion af kvoter på fiskeri af blandt andet torsk og sild i Østersøen. Forslagets konsekvenser for danske fiskere ses tydeligt ved, at den foreslåede kvotereduktion af torsk på 92 procent betyder, at fangstværdien falder fra 33,3 millioner kroner til 2,7 millioner kroner – ifølge regeringens egne tal. Ja, torsken er i krise, så derfor skal der findes andre typer fisk til fiskerne, og det har regeringen glemt.

Penge kan ikke erstatte fisk. Det vil komme til at betyde, at mange små samfund på Bornholm, på Sjælland, Fyn og øerne vil visne, miste arbejdspladser og investeringer i fremtiden. Desværre har regeringen forsømt at reagere tidsnok på fiskeriet i Østersøen. Auktioner, isværker, filetfabrikker og anden følgeindustri samt turismevirksomhed risikerer at gå tabt. Fordi regeringen har sovet i timen.

Venstre har de seneste to år forgæves gjort regeringen opmærksom på problematikken med fiskebestanden i Østersøen og ikke mindst det vigtige behov for en dansk plan – velvidende, at det meget vel kunne blive en sag, som EU var nødt til at skride ind overfor.

Regeringen har forsømt at lave en plan for, hvordan vi undgår at havne i en situation, hvor torskebestanden reduceres eller forsvinder helt. Og hvis det ikke kunne undgås, skulle vi som minimum have styr på, hvordan vi håndterer de mange danske fiskere, der står tomhændet tilbage. Regeringen har hverken eller.

En dansk plan kunne ligeledes vise vejen for andre Østersølande og i sidste ende betyde en EU-løsning, der kan tage hånd om problemet i en region, hvor Danmark hverken er alene eller har den største indvirkning. Desværre vender regeringen gang på gang EU og det internationale samarbejde ryggen – denne gang til skade for dansk fiskeri og interesser i Østersøen.

En plan bør også se på de konsekvenser, der rækker udover fiskeriet, nemlig den følgeindustri og de erhverv, der lever i forlængelse af, at vi har fiskeriet, herunder turistbranchen. Intet af det er regeringen lykkes med. Ganske enkelt, fordi regeringen har nølet. Det er dybt beklageligt.