Det sker efter, at videnskabelig rådgivning fra Det Internationale Havundersøgelsesråd Ices viser, at flere bestande i Østersøen er alvorligt pressede.
– Situationen i Østersøen er historisk dårlig. Det står soleklart efter den videnskabelige rådgivning fra nogle af Europas førende eksperter. Havmiljøet har det simpelthen for dårligt. Det kommer til at få store konsekvenser for fiskeriet. Jeg vil kæmpe for at finde den rigtige balance, når jeg i dag skal forhandle kvoter med mine ministerkollegaer, siger fiskeriminister Rasmus Prehn i en pressemeddelelse fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Et klokkeklart alarmopkald
Eksperterne peger på klimaforandringer, højere temperaturer i havene, udledning af kvælstof og flere skarv og sæler som årsager til, at situationen er så alvorlig i Østersøen.