Brev til Bornholm: Gylle og grød

Brev til Bornholm: Gylle og grød
Arkivfoto
KOMMENTAR | DEBAT | Onsdag 31. juli 2024 • 15:30
Af:
Johanne Gabel
miljø-
energijournalist
Lystrup
KOMMENTAR | DEBAT | Onsdag 31. juli 2024 • 15:30

En trist oplevelse fra en halv bornholmer og besøgende.

 

Vi kører på den sydlige landevej - langs den bløde kyst, gennem sommerlandet - en juli eftermiddag.

Jeg har været ude at vandre langs den rustikke og afvekslende kyst. Min kæreste har samlet mig op, og nu er vi på vej tilbage.

På strækningen mellem Arnager og Snogebæk passerer vi tre store svinebrug. De er nemme at kende på størrelsen af svinestaldene. Den oprindelige bondegård - nogle gange i bindingsværk - ligger som efterladt legetøj, der kun lige skimtes mellem gylletanke, siloer og de kæmpestore haller med udluftningskanaler, der stikker op fra taget med udledning af gasser inde fra grisene.

Den sødlige, vamle lugt hænger let i luften over hele landskabet. Markerne er opdyrket med byg til at fodre svin. De skråner, altså markerne, ned mod kysten og havet derude.

Vandet

Da jeg vandrede den anden vej, fra Boderne til Arnager, måtte jeg udenom et par store mudderskred, hvor hele stykker af marken var brækket af og røget i afgrunden.

Normalt ville jeg gå udenom i vandet med bare fødder, men jeg kan intet se i vandet. Hele vejen på den ellers smukke tur, hvor den ene bugt efter den anden åbenbarer sig, er havet rødbrunt og næsten sort at se.

Når vandet skyller i skvulp ind over bredden og mine tæer, så er det rødt. Det ligner vand, der vasker blod væk, og ikke den rustrøde fra landet, der også har rødler såvel som blåler i skrænterne. Det er havet, der er rødt og fyldt med en tyktflydende masse. Der er ingen sand- eller stenbund, intet blåt eller grønt vand.

Der er kun grød. Et sted skræver jeg over en fladfisk, som ligger med den hvide side opad - bugen. Den er død.

En bornholmsk oplevelse?

I forgårs var vi på røgeriet i Nexø. Ingen fisk er fanget i vandet omkring øen, selvom skiltet udenfor røgeriet siger ‘En ægte bornholmsk oplevelse’.

Det er laks og ørred, der er opdrættet - tæt, ligesom grisene i de store stalde, som vi passerer forbi. Eller det er torsk fra Nordsøen, eller andre fisk, som er fanget endnu længere væk.

Manden i røgeriet, der virker som om, at han har noget at skulle have sagt, siger, at det er sælernes skyld. Han bliver vred, da vi siger, at det er det nu nok ikke - altså sælernes skyld.

Det, som vi lever - eller levede - af

Øen, der har levet af al havets rigdom - af sildene og siden af badegæster - taler ikke højt om den indlysende årsag. Der er to erhverv, der dør ud, når havet bliver rødt, grumset og gisper efter luft.

Men ingen taler om det ene erhverv, der ødelægger det for alle andre. Jeg er halvt bornholmer - min mors slægt kommer fra Åkirkeby, siden Svaneke.

Jeg husker sommer efter sommer tilbragt i vandet. Jeg husker en havn fuld af kuttere og fiskekasser. Siden hen kom der glasfiberbåde og iskiosker.

Bornholm er en perle. Det kunne være en naturperle. Nu er der gylle og grød. Det er ikke sælernes skyld. Det er et valg. Hvorfor vælger Bornholm ikke om?



Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT