Den sødlige, vamle lugt hænger let i luften over hele landskabet. Markerne er opdyrket med byg til at fodre svin. De skråner, altså markerne, ned mod kysten og havet derude.
Vandet
Da jeg vandrede den anden vej, fra Boderne til Arnager, måtte jeg udenom et par store mudderskred, hvor hele stykker af marken var brækket af og røget i afgrunden.
Normalt ville jeg gå udenom i vandet med bare fødder, men jeg kan intet se i vandet. Hele vejen på den ellers smukke tur, hvor den ene bugt efter den anden åbenbarer sig, er havet rødbrunt og næsten sort at se.
Når vandet skyller i skvulp ind over bredden og mine tæer, så er det rødt. Det ligner vand, der vasker blod væk, og ikke den rustrøde fra landet, der også har rødler såvel som blåler i skrænterne. Det er havet, der er rødt og fyldt med en tyktflydende masse. Der er ingen sand- eller stenbund, intet blåt eller grønt vand.