Sælger er Casper Mogensen, der drev VVS-firmaet Casper Mogensen VVS på adressen fra 1975 og frem til for få år siden.
Bygningerne har status som blandet bolig og erhvervsejendom og består af to lejligheder og en stor værkstedsbygning. Ejendomsarealet er fordelt på 180 kvadratmeter til erhverv og 142 kvadratmeter til beboelse.
Årtier tilbage var der øldepot i bygningerne, fortæller Casper Mogensen. På Rønne Byforenings hjemmeside ledsages et gammelt billede af adressen med oplysningen om, at både Tuborg og Carlsberg, når man går tilbage til 1920'erne, har haft øldepot i gården mellem Rolighedsgade og Sankt Mortens Gade.
Bygningerne overdrages til den nye ejer midt i februar.