Snaps i klipperne

Julen nærmer sig og aviskokken er allerede gået i gang med at tænke over alle de lækkerier, som skal indtages næsten uden dårlig samvittighed i december. Der skal sørme både fugl, flæsk og kål til. Men glem ikke æbleskiver, honningkager og ikke mindst de våde varer.

Tidligere har vi været omkring både most, øl og vin - sågar gin har været med her på siderne. Men hvad med snapsen? Den er er da virkelig en del af julefrokosterne (på godt og ondt).

Der har så længe jeg kan huske været bornholmske snapse, men hvad gjorde dem bornholmske? - at der var kommen i - altså ligesom i resten af nordens snapse? Næhhh jeg vil besøge en, der for alvor laver Bornholmsk snaps - snapse, der i følge hende selv, smager af Bornholm.

For år tilbage var jeg involveret i et projekt der hed ’Det nye autentiske bornholmske køkken’. Det endte med at være forløberen for madkulturhuset Gaarden, der har til huse på Landbrugsmuseet Melstedgård.

I det projekt lavede vi alle mulige events, undersøgelser og samarbejder. Jeg var blandt andet med til at lave nogle pop up restauranter under Folkemødet i 2012. Det var før, at begrebet pop up var almen kendt. Det foregik på den måde, at jeg underviste en masse søde mennesker i en ret, som de skulle servere i deres restaurant. Meningen var så, at de skulle lave deres egen version af retten. Jeg tror, at vi havde linet 12 restauranter op rundt omkring på Bornholm. Problemet var bare, at alle dem der gerne skulle besøge restauranterne, ikke rigtigt ville væk fra det store folkecirkus i Allinge. Derfor var det kun to-tre restauranter, der reelt blev til noget.

I ’Det nye autentiske bornholmske køkken” var jeg også med til at lave et kæmpe arrangement i Musikhuzet. Det var Glas og Keramikskolens Glasbiennale. Her fik jeg en meget dygtig klasse fra Hotel og Restaurantskolen i København til Bornholm. Her fik de sammen med en klasse fra vores lokale kokkeuddannelse ture ud i naturen for at finde spiselige ting og sager - de fik frit valg fra alle hylder i det store supermarked af Bornholmske lækkerier, og de måtte selv bestemme, hvilke retter de ville lave til den store gallabuffet for alle deltagerne i Glasbiennalen. Det var et ordentligt puslespil at få alting til at gå op med Musikhuzet, Glas og Keramikskolen, Hotel og Restaurantskolen, Kokkeskolen på Bornholm, indkvartering, billeje, lokale fødevareproducenter og alt muligt andet, men det blev et virkeligt flot arrangement.

Arrangement med Hotel og Restaurantskolen var kommet i stand, fordi jeg selv havde undervist der et par år tidligere og derfor kender underviserne – den ene havde jeg sågar selv haft, der jeg gik på skolen i ’96. De havde taget nogle meget dygtige elever med, og en af dem kom jeg hurtigt til at tale ret meget med, for hun kom oprindeligt fra Bornholm. Det var Rie Uldahl, som mange nok kender som hende, der har startet Nord Snaps.

Der bliver både lavet snaps, brombær likør og kirsebærlikør hos Rie.

Den store forkromede plan om et snapseeventyr

Da Rie et par år efter flyttede ’hjem’ til Bornholm, kontaktede hun mig, for hun ville lave snapse der smagte af Bornholm.

Gennem årene er det blevet til mange snakke, gode råd, dårlige råd, sjov og en hel del billeder af snaps og drikkevarer.

Ries snapse er ikke destillerede som nogle af de andre der også laver spiritus med et Bornholmsk islæt, hun går mere op i at få de helt rigtige smage ud i spiritussen, og går meget langt for at nå dertil. Eksempelvis bruger hun sin kokkefaglige baggrund, når hun karamelliserer æbler til sin æble/egesnaps. Ud over det, så tror jeg, at hun var den første, der fandt på at lave spiritus med naturens ressourcer på Bornholm.

Selvfølgelig skal Rie være med på disse sider. Derfor drager aviskokken til Svaneke og overfor sin første læreplads på “Svanen”, banker han forsigtigt på døren ind til det hus, hvor Rie bor sammen med sin kæreste Maria og deres lille søn Arthur.

Rie, vil du ikke lige introducere dig selv?

– Jo, det vil jeg gerne. Jeg er bornholmerpige – født og opvokset i Allinge med en mor, der har bornholmske rødder, og en far som er rigtig københavnerdreng. Det er måske lige det clash, der har gjort mig til den jeg er i dag. Mine forældre havde dog det til fælles, at være meget glade for traditioner omkring mad.

Var de også glade for naturen - er det sådan du selv har fået interessen?

– Altså det med at vi er fra Allinge, og den natur vi har haft lige uden for vores dør, og at vores forældre har opfordret os til at vælte rundt i den, har jo gjort, at jeg den dag i dag er meget glad for naturen.

Kan man leve af snaps?

Det, der måske kendetegner dig mest, er, at du har en ret speciel forretning. Vil du fortælle lidt om dem?

– Jeg hører tit at folk synes, det er en ret betagende forretning. Men det er det måske også. Jeg har fem varianter spiritus, og det har jeg kunne leve af siden 2016.

Det er jo også fordi, at jeg måske gerne vil lave noget specielt, men som samtidig også er noget, som folk kan relatere til.

Du har blandt andet lavet en kirsebærlikør, og det er jo ikke fordi, det ikke er set før – eksempelvis ender Storegade, som vi befinder os i nu, i Peter F. Heerings gade. Det må man jo sige lugter lidt af kirsebærlikør.

– Altså en kirsebærlikør kunne man sige var meget gængs. Det har folk prøvet før, og når man stater på sådan en, ved man godt, hvilken sti man går ned af. Men at den så har ligget på bornholmsk eg i to år, og at den er lavet af utrolige lækre bornholmske råvarer, det er jo noget, som man måske ikke har prøvet før.

– Normalt er man jo glad for, at spiritus ligger på gamle fade, og måske fade der blevet brugt til noget andet før, men det friske egetræ synes jeg kan noget - det bliver et særligt produkt. Hvis jeg bare lavede en kirsebærlikør, ville det måske være for kedeligt til min forretning.

Det er vigtigt med masser af is, når der skal laves cocktail.

Hvorfor gøre det mere besværligt end det er i forvejen?

Du laver likører og snapse, hvor du kommer bornholmske ingredienser fra naturen i. Det må være virkelig besværligt.

– Det er det også, men det er som sagt det hele værd. Jeg står eksempelvis og karamelliserer æblerne i bornholmsk forårshonning. Så det er besværligt, men til gengæld så stikker det også dybere på den måde, at jeg også føler, at jeg gør noget godt for øen. Jeg synes, at vi har nogle utrolig lækre råvarer herovre, og jeg vil gerne vise øen frem for alle de gæster der kommer til Bornholm. Når jeg siger til folk i butikken, at det er bornholmske råvarer, der er i, er det fordi, jeg vil vise, hvad den egn smager af - fuldstændig ligesom i gamle dage, hvor man jo kun spiste det der var lige i nærheden.

– Hvad er der på den her egn af krydderurter? Hvad er der af bær, frugt og så videre. Det er dens charme. Jeg synes altså, det er det nærværende i det. Og det er jo egentlig også det nærvær, man tager med på bordet. Derfor er jeg også meget betaget af Babettes gæstebud og Karen Blixens ide om, at mad og drikke også er kunst.

Du laver også en snapsevariant, som jeg aldrig har hørt om før – nemlig en snaps med bøgeblade som ingrediens. Det må da være helt utroligt mange blade du skal plukke?

– I år har jeg selv været med ude og plukke bøgeblade til bøgesnapsen, men det er jo altid dejligt at være afsted og være i pagt med naturen på den der måde, og høste det man skal.

Men jeg er meget opmærksom på at passe på den bornholmske natur og gøre noget for øen. Så jeg er meget opmærksom ikke at plukke blade fra enkelte træer, og jeg skifter også område for hvert år.

Hvad er dine drømme med Nord snaps?

– Jeg vil gerne videre ud i verden og vise hvad vi kan med vores naturlige produkter her i Norden. Lidt ligesom eksempelvis Frankrig altid har været kendt for deres produkter. Man kan sige at Noma har gjort forarbejdet, men vi er jo mange der også arbejder med naturen helt tæt på – vi er bare ikke helt så kendte - endnu.

Har du nogen samarbejder med andre fødevareproducenter her på øen?

– Jeg har faktisk haft et samarbejde med Penyllan, hvor de har fået noget af den frugt, som jeg har brugt til mine snapse. Det har de så brygget øl på. Jeg fik faktisk malet mit ansigt på flaskerne. Jeg ved ikke, hvor glad jeg er for dét, men det var da sjovt og flot malet. Om det var vellignende ved jeg ikke.

Lidt ekstra likør har vidst aldrig gjort en cocktail værre.

Fuld i klipperne

Hvor synes du, det er bedst at nyde dine snapse? Er det til den traditionelle julefrokost?

– Det jeg synes er bedst, er at gå ned i klipperne og så lige have en flaske og nogle glas med. Nyde vandet og naturen, mens man smager lidt på den også.

Altså gå ned i klipperne og drikke sig fuld? Er det ikke lidt farligt?

– HAHAHA, nej ikke på den måde. Alt med måde - eller også må lade være med at gå så langt ud i klipperne… HAHAHAHA

– Faktisk synes jeg, at man kan tænke dem til jul. Der er akvavitten og bøgen til julefrokosten, som jo kan hver sit. Akvavitten med renheden, bøgen med alle sine fine og friske nuancer. Og så er der karamelliseret æble og egetræ til kaffen. Dem bruger vi selv til jul og det er vanvittigt lækkert. Og så er der kirsebærlikør og brombærlikør til risalamanden og til kaffen bagefter. Spiller egentlig megagodt til jul. Så er det sagt.

Lige her på falderebet, så bortset fra klipperne med en snaps i hånden, hvor er så dit yndlingsted på Bornholm?

– Ja, nu bor jeg jo i Svaneke, som jeg synes er utrolig dejlig. Men når jeg lige stikker snuden ind over bygrænsen til Allinge, så hopper mit hjerte lige en ekstra gang. Allinge er bare noget særligt for mig. Man kender alle gaderne og så videre. Ved Næs nede bag der har vi jo badet hver dag i sommerferien som børn. Vi har fundet laguner, og steder vi kunne springe fra, og så har vi også badet, selv om bølgerne måske var lige store nok. Det var en helt fantastisk barndom.

Nords efterårs kirsebærcocktail

Karamelliseret Æble og Egetræ Snaps / Nord Snaps: 60 ml

Krydret sirup: 15 ml

Kirsebær Likør / Nord Snaps: 15 ml

Angostura bitter: Fire-fem dråber

Kanelstang: En

Is: Meget

Rør alle komponenter sammen med is i en shaker.

Fyld glas op med is og hæld cocktailen over isen.

Pynt med kanelstang drik den hurtigt foran pejsen og lav så en til.

Er glasset halvt fuldt eller halvt tomt?