De to "store partier" bag budgetforliget kan dermed kun mønstre otte mandater, og medmindre folkestemningen vender inden 16. november, virker det mere og mere sandsynligt, at budgetaftalen for 2022 med rådhusbyggeriet som kardinalpunktet vil blive genåbnet.
SF, Enhedslisten og Socialdemokratiet samt Alternativet, der ikke står til at få en plads i byrådssalen, kan tilsammen mønstre 50 procent af stemmerne. Målingen giver de tre røde partier 12 mandater, hvilket er nok til at få et flertal i en kommunalbestyrelse med 23 pladser.
Fire partier står til at blive valgt ind med ét mandat: De Konservative (i så fald det eneste nye parti), Kristendemokraterne, Bornholmerlisten og SF.
I august – inden budgetforhandlingerne – blev Venstre målt til 24 procent. Siden da er Søren Schows parti gået ti procentpoint tilbage. I samme periode er Dansk Folkeparti gået et par procentpoint frem, og med 17 procent ligger Linda Kofoed Perssons parti langt over de nationale målinger.
Lørdag er der en måned til valgdagen, 16. november.