– Det er jeg utroligt ked af, og jeg synes, at det er uforståeligt.
Det er de ord, der umiddelbart kommer fra Anette Stæhr, formand for Socialdemokratiet Bornholm, da hun bliver bedt om at kommentere fredagens meningsmåling, foretaget af Jysk Analyse for TV 2/Bornholm.
Her fortsætter socialdemokraterne nedadgående tendens fra de seneste meningsmålinger. Partiet har otte mandater i den nuværende kommunalbestyrelse (S har aktuelt ni medlemmer i kommunalbestyrelsen, men Rebecca Douglas Elleby er valgt for Alternativet).
Meningsmålingen i august spåede socialdemokraterne til syv mandater, ved den næste måling dalede tilslutningen til fem, og ved den nyeste måling, en måned før kommunalvalget, spås partiet af få fire medlemmer af den kommende kommunalbestyrelse.