Det gør ondt at høre på. Det skærer i øjnene at læse det. Det er ynkeligt og ikke, hvad vi ønsker, ikke hvordan vi ser os selv.
Væk er al erkendelse af, at man selv har haft magten i nu snart 12 år og selv har gået forrest i at skabe, hvad vi nu ser. Ingen steder er erkendelsen af, at man formulerede den rigtige vision om at blive nogle flere i en fart, kun for at gøre tæt på intet ved den. Væk er fornemmelsen for folket, forståelsen af at folk rent faktisk kan have ret i bare en smule, når de reagerer, som vi ser det nu.
Hvis Socialdemokratiet har gjort sig bare én refleksion om nogle andre forklaringer på det frie fald end dem, som man går ud med officielt, så skjuler man det umanerligt godt. Partiet har folk, der rigeligt kan se, at den er gal, og at noget må gøres. Men deres stemmer drukner, hvis de da overhovedet tør rejse dem mere. I det ydre fremstår Thors svækket, men på de indre linjer står han meget stærkt og er sværere end svær at sejle op imod.
Derfor fortsætter S sin selvmordskurs. Derfor kom der intet nyt projekt, mens der stadig var tid. Derfor kommer det heller ikke nu, hvor tiden til det er forpasset. Og derfor, frem for alt derfor, går Socialdemokratiet netop nu durk mod et historisk valgnederlag.