Sjid å möj

Som de faste læsere af Bâgsian sikkert husker, er vi på Bornholmsk Ordbog i gang med at indtaste den store samling af omtrent 14.000 ordsprog og talemåder, som Kantor Johansen (1877–1954) indsamlede i en tresårig periode fra engang i 1890’erne.

Birgitte Borby Hansen, der blandt andet arbejder på denne store opgave, har netop afsluttet indtastningen af en række ordsprog og talemåder, som er grupperede under temaet “skidt, snavs, skide etc.”

Her er der nok at tage af, og det bliver derfor emnet for Bâgsian såvel i dag som i den kommende uge.

Lad os lægge ud med nogle mere eller mindre generelle udsagn om skidtets/lortens natur (herunder i overført brug). Det konstateres eksempelvis:

• Lort e lort, om æjn de synes stort.
• Sjit/Lort bler allri te ajned ijn sjit/lort.
• Sjit å lort e snârt gjort.
• Möjed hojller sai rappast [helst] te i krågana (om lyssky personer).
• Ju mera ejn priggar te lort/möj, ju mera lâutar’ed.
• De e nâd gott lort, dær kajn torres å.
• Når dær fosst e kommed skobb i ejn lort, skrier hajn å sai sæl (om den frække).
• Möj e gott sjit.

I det sidstnævnte ortoi skal “Möj” opfattes som “gødning”, og så bliver der jo tale om noget positivt. Og faktisk finder man en række andre eksempler i materialet, hvor skidtet på den ene eller anden måde tilskrives positive egenskaber, for eksempel når det hedder:

• Igrân sjit i mâdijn skâr ønte.
• Lid sjit i mâdijn rønsar tarmana.
• En sjiden hånn gjer ejn feder mujnn (eller ejn rener sjillijn).
• Pæjnna øngla bæst i möjed/möjdyjnnen.
• Sjit hojller på varmajn, saier ejn.
• Æda å sjida e fattimajns glæ.

Overført kan skidt og det at skide bruges om tale, sladder og bagtalelse. Det ser vi eksempelvis i:

• De løvver idå’jn (eller idå ’na) som sjida frå spækalla (om den, der taler meget og hurtigt).
• Dæjn, dær løvver å sjider, får bådde âgad å sprett (eller ‘Når ejn løvver å sjider, får ejn bådde âgad å sprett’; siges om den, der løber med sladder).
• Å sjita ejn te (rakke ned på en).
• Dæjn sjidena koen vaitar gjærna/ota me rompan (om den der udspreder ondt rygte; bagtalelse).

At skide kan som bekendt også bruges om at fjærte (“slå en skid”), og det fænomen optræder også i flere af ordsprogene og talemåderne, både i konkret og i mere overført brug. Det hedder blandt andet:

• Du må hæjllere slæppa ejn sjid æjn å ræwa (om den pralende).
• Ejn sjid i sæjnnen (eller ujnne dynan) varmer lie så gott som ejn knobb i bilæggjarijn/kaklunijn.
• Slæpp ejn sjid, de linnar (eller ‘Trækkj væred i dæjn annra ænnajn/væjn, de linnar’; bruges når nogen er overanstrengt eller bekymret over en ubetydelighed).
• Swâr æjlle slå ejn sjid, så ejn kajn höra, om dær e âna i dai (kan siges til den surmulende).
• Hajn vispar runt som ejn sjid i et pâr lærboiser (om den rastløse).
• Hajn gjorr ømmer ejn sjid te torden (om ubetydeligheder, der skal se ud til at være noget mere).
• Jâ storter ønte på ænnajn (blæzer ønte om kujll) for ejn værsjid (giver ikke op for lidt modstand).

‘Å sjida’ kan naturligvis også resultere i andet end bare luft, og noget sådant refereres der til, når man på følgende vis vil give udtryk for, at det er let at være gavmild og god mod andre, når man har sit på det tørre:

• De e ijnnen sâg å sjida, når rawen e fujll.

Vi når ikke meget mere, men runder dagens Bâgsia af med to såkaldte skæmtesprog:

• “Ded e gammajler skâ”, sâ horrijn, dær va kommed lort på sjâurtegjerajn [den nederste del af skjorten].
• “Ded e sjit”, sâ skreddarijn, hajn bed i ejn lort.

Bâgsian er lavet i samarbejde med Bornholmsk Ordbog – gå på sproglig opdagelse på bornholmskordbog.ku.dk