Regulering af gråsæler i farvandet omkring Bornholm har været tilladt som forsøg siden 2016. Ordningens formål var at beskytte lakse- og torskefiskeriet, men da det bliver stærkt reduceret fra i år, er det indtil videre slut med regulering af gråsælerne. Ordningen er indstillet fra årsskiftet.
Det fortæller Miljøstyrelsen i en pressemeddelelse.
Ordningen var afhængig af, at man kunne fravige den beskyttelse, som gråsælen har i kraft af habitatdirektivet. Det var dog kun muligt, så længe sælens skader på fiskeriet havde væsentlig erhvervsøkonomisk betydning. Da EU's seneste kvoteforlig har reduceret kvoterne på laks og torsk betragteligt, vurderer Miljøstyrelsen, at denne betingelse ikke længere er opfyldt. Derfor bliver ordningen sat på pause.
Arki Munch Petersen fra Hasle har sendt dette billede af den måske sidste sæl, der blev skudt som led i reguleringen af gråsæler i farvandet omkring Bornholm. Foto: Arki Munch Petersen