Debat: Gråsælen er en væsentlig årsag til at fiskebestanden næsten er forsvundet

LÆSERBREV | BORNHOLM | ABONNENT | 15. NOV 2021 • 20:31
Af:
Jens Erik Kristensen
forhenværende fisker
LÆSERBREV | BORNHOLM | ABONNENT
15. NOV 2021 • 20:31

Der er mange meninger om gråsæler i Østersøen. Nogle mener, de er en gave for naturen, andre mener, de er en plage, og dyrevenner har fået politikere til at frede dem. Her er min opfattelse af sælernes indvirkning på fiskebestandene i Østersøen.


For nogle år siden anslog biologerne, at antallet af gråsæler i Østersøen var omkring 40.000 styk. De har en kampvægt op til 300 kilo og spiser cirka seks kilo fisk pr.dag. Et forsigtigt skøn viser så, at 50.000 sæler x 6 kilo fisk = 300.000 kilo fisk per dag.

Den mængde fisk, sælerne spiser på to dage, er cirka den samme mængde, som fiskerne får lov til i 2022 at fiske af torsk i den vestlige Østersø på et helt år.

300.000 kilo fisk pr dag x 365 dage = 109.500.000 kilo fisk! Så mange fisk spiser 50.000 gråsæler pr år.

Det er nogenlunde den samme mængde torsk, som erhvervsfiskerne landede på Bornholm tilbage i de gode år, hvor der var flere hundrede både og en stor fiskeindustri på Bornholm.

Det er en stor mængde, sælerne spiser. Hvor meget kommer der så ikke ud igen i Østersøen? De bidrager med en stor mængde næringsstof, og deres afføring indeholder også æg fra sælorm, som indgår i fødekæden og ender i de større fisk som sælorm, der slår fiskene ihjel. Det er noget lort.

På Ertholmene er en stor koloni af gråsæler, som måske også er medvirkende til, at edderfuglebestanden har det dårligt.

Vi har kun få marsvin i Østersøen – det kunne også være gråsælerne har indflydelse på det, for i Nordsøen er der fundet flere døde marsvineunger med bidmærker fra gråsæl.

Gråsælerne er i Østersøen havets ulve, de er toppen af fødekæden og har ingen fjender.

Fiskebestanden i Østersøen har det så dårligt, at flere fiskearter er truet. Det har gråsælerne også opdaget, så de søger vestpå. Derfor har det sydfynske øhav og bælterne nu også store sælproblemer.

Hvordan har vi fået det kæmpe store gråsælproblem?

Mit bud er, at det er biologernes rådgivning og den førte politik, der er årsagen. Igennem mange år er fiskernes kvoter blevet beskåret år efter år ud fra biologernes rådgivning, for at torskebestanden skulle kunne opformere sig. Det har ikke gavnet torskebestanden det mindste, men det har i den grad gavnet gråsælbestanden! Den er bare er vokset og vokset.

Det er logik, at jo færre fisk der må fanges af fiskerne, jo større bliver fødegrundlaget for den stadigt voksende gråsælbestand.

Erhvervsfiskerne i Østersøen har i mange år advaret politikerne om, at det ville ende med, at torskebestanden ville blive udryddet, hvis der ikke blev gjort noget for at begrænse gråsælbestanden. Nu er det for sent! Torsken er næsten udryddet, laks og ørred er i kraftig tilbagegang, og gråsælerne er massivt til stede ved åudløb nu, hvor ørrederne søger op i åerne for at gyde.

Erhvervsfiskeriet er ikke som minkavl blevet forbudt ved lov, men med kvoteaftaler dømt til en langsom død. Det vil også betyde nedgang for lystfisker-turismen, for det gode ry Bornholm har for sit ørredfiskeri bliver ødelagt.

Gråsælen er en væsentlig del af årsagen til at fiskebestanden næsten er forsvundet. Jeg mener ikke, at gråsælerne skal udryddes, men de skal reguleres meget kraftigere end de 80 sæler, der må bortskydes i år.