Egentlig har det nye firkløver i bornholmsk politik ikke drøftet, hvad de i fællesskab mener om fremtiden for Rønne Bibliotek. I forbindelse med de forskellige scenarier for Dams Gård har det været på tale at flytte biblioteket ind i en nybygget tilbygning til ejedommen i Krystalgade. Den idé er der ingen, at de fire partier bag konstitueringsaftalen, der bakker op om.
– Umiddelbart har vi argumenteret for at lade biblioteket ligge, hvor det ligger, siger kommende borgmester Jacob Trøst fra De Konservative til Tidende.
Samme melding kommer fra kristendemokraten Bjarne Hartung Kirkegaard. Det bibliotek skal ikke flytte.
– Der er gode argumenter for at lade det ligge, hvor det er. Det er et kardinalpunkt for os, siger han.