'Jeg har nydt at være med til at sætte retning på udviklingen for børn og familier'

DAGENS NAVN:  Helle Vestergaard Christoffersen markerede eftermiddag, at hun går på efterløn efter 29 år i Klemensker Børnehus, heraf de 24 som leder i den integrerede institution.

Hvor er du født og opvokset?

– Jeg er født i Aarhus og boede der indtil 31. december 1990, hvor vi flyttede til Bornholm.

Hvad var din baggrund, da du begyndte i Klemensker Børnehus?

– Jeg blev uddannet pædagog fra Jysk Børnehaveseminarium i 1978 og arbejdede i Aarhus i en kommunal institution og blev siden hen en del af ledelsen.

Gik du bevidst efter at blive leder – og hvorfor?

– Jeg startede i Klemensker Børnehave 1. februar 1991 som pædagog. Da min daværende leder valgte at trække sig i 1996, blev jeg opfordret fra flere sider – kolleger og samarbejdspartnere – til at søge stillingen. Tanken om at blive leder lå mig ikke fjern, da jeg allerede havde noget ledelseserfaring fra Aarhus. Samtidig stod børnehaven, som dengang var en mindre institution på Lundshøjvej i Klemensker med 22 børn, overfor at skulle udvides til et integreret børnehus med flere aldersgrupper. Det var en stor omstilling for børn, forældre og medarbejdere, som jeg gerne ville være med til at sætte et præg på.

Har du oplevet, at livet i en institution som Klemensker Børnehus har ændret sig i løbet af årene – både i forhold til pædagogikken, normeringerne, børnene og forældresamarbejdet?

– Jeg oplever, at forældreopgaven over tiden har ændret sig markant, hvilket har haft indflydelse på interaktionen mellem forældre og institution. Et stadig mere komplekst samfund giver forældrene nye og flere udfordringer, som de i højere grad delagtiggør institutionens personale i. Det giver personalet flere strenge at spille på i deres interaktion med børnene og i deres pædagogiske praksis. Inden for de sidste mange år er der fra Stat og kommune kommet flere og flere tiltag med henblik på at kunne styre udviklingen inden for småbørnsområdet. Tiltagene har haft indvirkning på såvel pædagogikken som på normeringen. Tidligere besluttede det politiske niveau oftest nogle bestemte nedslag, som personalet skulle have fokus på, som mobning og inklusion. Når man sætter fokus på enkeltdele, risikere man at vende ryggen til andre vigtige ting. Nu har politikerne vedtaget loven om "den styrkede pædagogiske læreplan", som med et holistisk afsæt sætter spot på alt, der har indflydelse på et barns trivsel, udvikling og dannelse. Det er positivt. Der er også kommet fokus på betydningen af børns første 1.000 dage –derfor er der velvillighed for at øge normeringen, hvilket kan ses med beslutningen om minimumsnormering. De nyeste tiltag betyder, at personalet får efter- og videreuddannelse, hvilket er meget positivt, ligesom betydningen af et tæt tværfagligt samarbejde blevet evident.

Hvorfor valgte du at gå på efterløn?

– Jeg ønskede især at bruge mere tid på familien; på min mand, på mine børn og børnebørn, som bor på Sjælland, og på min mor og søster, som bor i Jylland.

Hvad tror du, du vil savne mest ved arbejdet?

– Jeg har nydt at være med til at sætte retning på udviklingen for børn og familier og at finde konstruktive løsninger på somme tider vanskelige og komplekse udfordringer – både på det politisk-strategiske niveau og i det daglige ledelsesarbejde. Det kommer jeg til at savne. Jeg kommer også til at savne den faglige sparring og de mange perspektiver, som arbejdet giver.

Hvad laver du gerne i din fritid – og er det noget, du nu skal til at bruge mere tid på?

– Jeg får mere tid til at dyrke motion, gå ture i skoven, sylte, lave sund og varieret mad, læse, genopfriske mit gymnasiefransk, benytte kulturtilbud, og tilbringe tid med familien.

 

 

Helle Christoffersen

64 år.

Hun bor i Muleby sammen med sin mand, Asbjørn Christoffersen.

Hun har to børn, Carina og Natasha, og tre, snart fire, børnebørn.