'Livet er en udviklingsrejse'

TRO OG EKSISTENS

Hvad er meningen?

I denne artikelserie interviewer Bornholms Tidende bornholmere om livet store grundspørgsmål. Hvem er jeg? Hvor kommer jeg fra? Hvor skal jeg hen?

”Grønt er godt for øjnene”, skrev H. C. Andersen engang. Det gælder i særdeleshed nu, hvor skovene står i fuldt flor i et sandt sansebombardement. Ved Kobbeåen tæt på Melsted kan man for eksempel lige nu se naturen folde sig ud i et væld af grønne nuancer. Ifølge biolog Anders Kofoed føles stedet som at stå i en grøn flaske gennemstrålet af lys. Det er ham selv, der har foreslået, at vi mødes her tæt på hans barndomshjem, hvor han voksede op som søn af den – for mange bornholmere – berømte naturvejleder, Jens Kofoed. Og æblet er ikke faldet langt fra stammen, men er nærmest blevet derpå. For ligesom sin far er Anders Kofoed fuldstændig betaget af naturen og lever af at formidle den. Nu er han aktuel med bogen ”MENINGEN MED LIVET – Menneskedyret fra fødsel til død – og lidt efter”, der udkom fredag. Og alene med sin eksistentielle titel må den formodes at vække manges øjeblikkelig nysgerrighed. For hvem vil ikke gerne kende svaret på det spørgsmål? Så hvad er meningen så med livet?

– Meningen med livet er, at der ikke er nogen, svarer Anders Kofoed uden omsvøb, da vi har bevæget os ind i skoven omkring Kobbeåen, der omgiver os som en grøn katedral.

– Fra en biologs synspunkt kan man ikke sige, at der er én mening med livet, ligesom man ikke kan sige, hvad meningen med salt er. Salt er bare. Liv er bare.

Åben for andres mening

Biologen smiler kort, før han energisk uddyber:

– Men ikke desto mindre findes der én dyreart, der jagter mening hele tiden, nemlig mennesket, og det gør også, at der i min optik er otte milliarder meninger med livet. Vi søger alle sammen meningen, og vi skal alle sammen finde den, og det definerer os som mennesker. Vi spørger os selv: Hvad er meningen egentlig? Og vi er ulykkelige, når vi ikke kan finde den. Det er derfor, jeg har skrevet bogen. Det er min egen søgen efter mening, som jeg gerne vil give videre, fortæller biologen, der selv finder mening i naturvidenskaben, evolutionen og det kæmpestore fællesskab af andre dyr, vi deler verden med. Men hvis man med hans nye bog håber på at få et endegyldigt svar, så bliver man skuffet, erkender han.

– Men det synes jeg også er meningsfuldt. For hver gang nogen prøver at tage patent på meningen, bliver det ekskluderende. Derimod er det at have otte milliarder meninger pudsigt nok meget inkluderende, for så er vi alle sammen enige om, at jeg har min mening, og du har din mening, men vi er fælles om at søge mening, siger biologen, der dog nærede en vis vrede imod religion, da han påbegyndte bogprojektet.

– Jeg ville finde en mening som alternativ til religionen, men fandt ud af, at det også var hyklerisk, for jeg kan ikke sige, at der er 8 milliarder meninger, hvis jeg ikke også kan godtage, at nogen har en tro på Gud, forklarer han.

Darwinistisk smart at tro

Personligt tror Anders Kofoed ikke på, at der findes en Gud, der styrer det hele. Men man kan, som han siger, ikke modbevise noget, der er overnaturligt, og derfor kan naturvidenskaben ikke modbevise tro.

– Set fra et rent biologisk synspunkt lader det faktisk også til, at der er nogle darwinistiske fordele ved tro. For folk, der er troende, er statistisk set gladere og lever længere. Det kan jeg jo som biolog godt lide. Hvis det er en fordel at tro, vil flere og flere gøre det ud fra en darwinistisk vinkel, siger biologen, der mener, de fleste af os har en form for tro.

– Selv erklærede ateister tror per definition på noget, fordi ismer er en tro. Og det er morsomt, at ateister hader Gud så meget, når de ikke tror på ham. Det er ligesom voksne mænd, der hader julemanden, ler han.

– Selv er jeg nok mere agnostiker. Jeg kan hverken bevise eller modbevise Guds eksistens, men det er jeg heller ikke så optaget af. Jeg synes, at det er mere spændende at spørge sig selv om, hvorfor vi er den eneste art, der bliver nødt til at spørge sig selv om, hvad meningen er. For jeg er ret sikker på, at en regnorm ikke gør det.

Er vi så overhovedet et dyr?

– Ja, vi er helt klart et dyr, men vi er et dyr, der har fået lige præcis den evne. Vi kan hverken flyve eller trække vejret under vand uden hjælpemidler. Men vi har fået evnen til at stille de store spørgsmål, og det, synes jeg, er en helt fantastisk superevne, som vi endelig ikke må negligere. Vi er det eneste dyr, der spørger sig selv, om det er en god nok version af sig selv. Er jeg et godt nok menneske? Forestil dig, at en ko skulle spørge sig selv, om den var en god ko.

Foto: Jens-Erik Larsen

Dyr med ritualer

Kan religionerne så ikke have ret i, at vi ikke blot er dyr?

– Ja, det har religionerne jo traditionelt set sagt, hvilket skaber nogle besynderligheder. For vi er bygget af det samme som dyr, og bortset fra vores selvbevidsthed og søgen efter mening, der gør os unikke, fordi vi har et sprog, kan man finde dyr, der har samme opførsel som os, forklarer han og peger på, at der findes chimpanser med mærkelige ritualer, som ikke kan forklares med de biologiske grundforklaringer. De danser for eksempel for vandfald og samler sten i hule træer, som om de tillægger døde ting værdi ligesom mennesker.

– Elefanter og chimpanser kysser for eksempel også, og det tillægger vi jo også stor værdi, siger Anders Kofoed, der til hverdag holder til i Hareskoven, men er på øen for at indspille en række programmer til TV2 om det bornholmske dyreliv, som han allerede stiftede bekendtskab med som barn.

– Jeg er opvokset med natur og bøger, for min mor arbejdede på et bibliotek, og min far hev mig tidligt ud i naturen, og hans fortælleglæde smittede mig. Han er ekspert i fugle, men ved også en masse om andre dyr og planter, og han viste mig, at der er en fortælling bag selv de mindste dyr. Selv en bændelorm kan man glæde sig over, for det er dens forfaders skyld, at vi overhovedet kan hade den. For livet har i høj grad udviklet sig gennem modstand, og det er parasitter og såkaldte skadedyrs fortjeneste, at vi kan så her i dag med så stærkt et immunforsvar.

Livet er en gåde

For 5.000 år siden var langt de fleste mennesker allergiske overfor både hvede og mælk, men vi udvikler os hele tiden.

– Vi har været på en lang udviklingsrejse fra vi var en slimklat på en sten til vi er blevet mennesker i dag. Og for mig er det fascinerende, at alt liv er forbundet. Fra den jammerligste bakterie til den største blåhval er en del af min store darwinistiske familie, forklarer han.

Biologien er læren om liv og livets udvikling, men livets opståen er stadig en gåde for videnskaben.

– Vi har Big Bang-teorien, men hvad der skete før Big Bang står totalt åbent. Det ligger udenfor vores fatteevne. Vores menneskehjerner er givetvis også indrettet til at råbe efter andre aber i et træ, så hvordan skulle vi kunne rumme universets ufattelighed. Men som biolog søger jeg altid efter at gøre det ufattelige fatteligt, så jeg bliver ved med at jagte forklaringer, og det gør ikke tilværelsens gåder mindre, fordi man kan forklare noget. Engang troede man, at regnbuen var stien til Valhalla, i dag ved vi, at det er et optisk fænomen, når lys bryder regndråber, men det gør det jo ikke mindre fantastisk, siger han og peger ind i det grønne.

– Jeg har selvfølgelig også filosoferet over, hvad der sker efter døden. Vi ved, hvad der fysisk og kemisk sker, men ellers må naturvidenskaben smide handskerne og sige: Det ved vi simpelthen ikke. Vi har ingen anelse.

Deler atomer med Napoleon

Vi ved dog, hvad der sker med vores byggesten. De bliver genbrugt.

– Vi bliver til jord og bliver brugt af andre levende væsen. Om en million år er jeg eller i hvert fald udvalgte dele af mig måske en smuk sommerfugl. For atomerne er uforgængelige. Vi er alle sammen bygget af grundstoffer, og de grundstofferne går reelt ikke i stykker. De har været her i milliarder af år, så potentielt set er jeg er også bygget en lille smule af Napoleons øreflip, siger kan og smiler nærmest stolt.

– På den måde er reinkarnation et faktum, og ellers lever man jo videre i det liv, man skaber. Hvis man bliver forældre, lever ens dna jo videre i børnene. Det er jo en anden form for udødelighed, fortæller Anders Kofoed, der selv finder stor mening i forældrerollen.

– Det, der personligt giver mig mest mening, er mine to børn, Alfred og Ingrid. Men det får mig ikke til at sige, at livets mening er at få børn, for hvad så med de barnløse? Er de så meningsløse? Det er jo noget sludder. Man kan søge mening alle mulige steder, og der er også flere måder at give livet videre på. Min erfaring er, at livet altid har en mening. Det kan være, at det så er en anden mening, end man regnede med. Og følelsen af meningsløshed opstår nok tit, hvis man har en klar forventning om en bestemt mening, man ikke kan få, men så må man bare finde en anden mening, siger Anders Kofoed.

Samarbejde giver succes

Selv finder naturformidleren mening i hele tiden at blive en lidt bedre version af sig selv, men det er ikke nødvendigvis den stærkeste, der overlever, mener han.

– Langt hen ad vejen er det den heldigste, der overlever. Selv den stærkeste kan ikke overleve et meteorangreb, så derfor døde dinosaurerne. Men noget af det, der giver succes biologisk set, er at kunne samarbejde. Det har givet en lidt bleg abe fra Afrika mulighed for at sprede sig til alle kontinenter og bliver otte milliarder. Og det har givet mulighed for, at selv myren har indtaget alle fem kontinenter. Samarbejde er vejen frem, siger Anders Kofoed, der således mener, at Bibelens gyldne regel om at behandle andre som man gerne selv vil behandles også giver mening i biologien, for dem, der hjælper andre, får også selv hjælp.

– Det ser jeg også på i min bog. Det er naturligt at tænke på sin egen familie først, men på lang sigt overlever vi bedst, hvis vi samarbejder med alle. Vampyrflagermus deler måltider med hinanden på kryds og tværs, også med dem de overhovedet ikke er familie med. Det, synes jeg, er smukt. Og coronakrisen er et smukt bevis på, at vi mennesker også kan arbejde sammen.

Forbundet med naturen

Selv kalder han sig også optimist, når han ser på menneskehedens fremtid.

– Kald mig bare naiv, men jeg tror, at mine børnebørn vil sige, at det da så værre ud, da farfar levede. De unge er ved at få ændret vores klimavaner, og vi nærmer os også en stabilitet i forhold til Jordens overbefolkning, forklarer naturvejlederen, der i mellemtiden vil forsætte med at smitte andre folk med sin begejstring for biologien. Deriblandt også sine egne børn. For det er faktuelt bevist, at H. C. Andersen havde ret, da kan skrev at grønt er godt for øjnene.

– Forskningen viser, at børn, der kommer ud i naturen, har markant mindre stress og mindre risiko for at udvikle angst. Vi er en del af naturen, og hver gang vi prøver at flygte fra den, så bliver vi ulykkelige. Før vigtige interviews eller deadlines går jeg ud og lægger hånden på et træ for at føle mig forbundet med et andet liv. Træer er via deres rødder og nogle små svampe forbundet med alle de andre træer. Man kalder det ’Wood wide web’, så træerne opfandt internettet før os, siger Anders Kofoed, der håber at hans nye bog også kan være en påmindelse om det naturlige fællesskab, vi alle er en del af.

Blå bog

Anders Kofoed. Født 1978. Opvokset på Bornholm som søn af naturvejleder Jens Kofoed og sangerinde Kirsten Fromseier Kofoed. Uddannet biolog. Er tilknyttet TV2 som naturvejleder og forfatter til flere bøger om natur – senest Meningen med livet, der udkom i går.