Musikalsk sejltur øen rundt

Musikalsk sejltur øen rundt
I denne uge kan man opleve musik på en ny måde, når skonnerten Freia sejler rundt med en jazztrio. Eget foto
NOTITS | KULTUR | 1. SEP • 07:30
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | KULTUR | 1. SEP • 07:30

Et nyt samarbejde ser dagens lys i denne uge, hvor skonnerten Freia og Kira Martini Trio besøger flere af øens havne for at spille jazz ved kajen, fortæller Henrik Olsen fra Skonnerten Freias Venner.

Turneen begynder mandag i Hasle, hvor Freia ligger til hverdag. Derefter besøger skonnerten Allinge, Tejn og Nexø, og undervejs er der forskellige temaer og gæster. Den musikalske base og vært for koncerterne er jazzsangerinden Kira Martini og hendes trio bestående af trommeslager Morten Kofod Ærø og pianist Mads Søndergaard.

Bag Jazz til Søs står Jazzklub Bornholm og Skonnerten Freias Venner, der med støtte fra Sydbank Fonden og Sparekassen Bornholms Fond har sat sig for at bringe kulturen ud til kysterne. Planen er at holde koncerterne hver eftermiddag fra klokken 16, men der er ingen garantier, da Freia er afhængig af vejr og vind. heni

FÅ ABONNEMENT