Legat uddeler støtte for 1,7 millioner kroner

Legat uddeler støtte for 1,7 millioner kroner
Renoveringen af Rønne Theater er noget af det, der har modtaget støtte fra Brdr. E., S. og A. Larsens Legat. Arkivfoto: Berit Hvassum
| 8. JUN 2021 • 08:04
Henrik Nielsen
Journalist

8. JUN 2021 • 08:04

STØTTE

Ved udgangen af 2020 udgjorde Brdr. E., S. og A. Larsens Legats bundne formue cirka 170 millioner kroner. Siden nytår har legatet imødekommet ansøgninger med cirka 1,7 millioner kroner.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

Ved ansøgningsfristen den 1. maj havde legatet modtaget ansøgninger fra tre bildende kunstnere og 38 ansøgninger vedrørende almennyttige formål. I juni har det uddelt sit rejselegat til bildende kunstnere til en enkelt ansøger samt imødekommet en række ansøgninger vedrørende almennyttige formål i Rønne og på Bornholm i øvrigt. Det er især kommet idræts- og kulturlivet til gode, herunder projekter rettet mod børn, unge og ældre.

Legatets bundne formue må ikke uddeles, og mulighederne for investering af den bundne formue er undergivet lovbestemte begrænsninger, da legatet er en ikke-erhvervsdrivende fond. I 2020 kastede den bundne formue en indtægt på cirka 4,2 millioner kroner af sig til uddelinger og henlæggelser, fortæller bestyrelsesformand Henrik Engell Rhod i pressemeddelelsen.

 


Eksempler på støtte:

Værestedet Blæksprutten (aktiviteter)
Bornholms 4H (brandanlæg)
Åvangsskolen (indretning af udearealer)
Bornholms Musikfestival (renovering af flygel)
Flink trio (koncertrække på bornholmske plejecentre)
Bornholms Sommerrevy (sommerrevy 2021)
I Vandet (platform i Tejn Havn)
Opera mellem Himmel og Hav (operaarrangementer i sommeren 2021 på Bornholm)
Aktivitetsgruppen i Allinge (fast scene på Allinge Havn)
Campus Bornholm (multiscene)
Kajakklubber på Bornholm (shelters)
Sønder Hammer Jollelaug (fortøjninger)
Bornholms Museum (kortlægning af neolitiske anlæg)
Sol over Gudhjem ("corona-sikker" afvikling af arrangementet i 2021)
Nexø Hallen (kunstgræsbane og omklædningsfaciliteter)
Nexø Ridehal (forbedringer)
Rønne Theater (renoveringsprojekt)
Bornholms Idræts- og Kulturcenter (ombygning)