Der er alger i badevandet

MILJØ | 22. JUL • 13:22
Henrik Nielsen
Journalist
MILJØ | 22. JUL • 13:22

Vi er nået til den tid på året, hvor der kan opstå algeopblomstringer, og regionskommunen har observeret alger ved flere af de bornholmske badestrande. Den opfordrer derfor til opmærksomhed, når man er på badetur.

"De fleste alger er uskadelige, men blågrønalger (cyanobakterier) kan være giftige. I Østersøen og de indre danske farvande – inklusiv rundt om Bornholm – kan disse arter forekomme. Store koncentrationer kan være grønne, blågrønne, gullige eller sjældent rødlige", fortæller kommunen på sin hjemmeside.

Vil man en tur i vandet, bør man tjekke vandets udseende. Hvis det ser uklart eller ulækkert ud, er det en god idé at vente. Er man i tvivl, kan man gå ud til knæene, og hvis man ikke længere kan se ens fødder, så er der for mange alger, fortæller kommunen. Den opfordrer også til, at man holder børn og kæledyr væk fra alger og skum, da de er sårbare og derfor ikke bør lege i eller drikke vand med alger.

FÅ ABONNEMENT