Talstærk tilbageflytter: Dette vil stoppe tilbagegangen

Det er 50 år siden finansøkonom Niels Bertelsen fra Rutsker flyttede til København. Nu er han tilbage og har en del velovervejede bud på, hvad der skal til for at vende udviklingen på Bornholm.

Niels Bertelsen har arbejdet i finanssektoren og den kommunale sektor i hovedstadsområdet i 40 år. I 2023 flyttede han tilbage til Bornholm og bosatte sig i Svaneke. Og der er en grund til, at valget faldt på Svaneke.

– Jeg er kommet meget i Svaneke som barn for at besøge min farfar og farmor og har aldrig været i tvivl om, at det var i Svaneke jeg skulle bo, hvis jeg flyttede tilbage.

Niels Bertelsen er søn af Knud og Ethel Bertelsen og født i Rutsker. Faren var mejeribestyrer, først i Rutsker, siden i Pedersker. Mejeriet i Pedersker blev nedlagt i 1971. Samme år fik faren en blodprop og døde. Niels Bertelsen og resten af familien flyttede derefter til Rønne, hvor Niels Bertelsen blev student i 1975.

– Og så rejste jeg til København for at læse nationaløkonomi.

Den udvikling, Niels var vidne til i sine barne- og ungdomsår er fortsat. Dengang lå befolkningstallet omkring 50.000. I dag er det under 40.000, og Niels ved i hvert fald delvist hvorfor det er gået som det er.

– Det er jo fordi sådan nogen som mig har valgt at flytte til København for at læse, og der får vi så nogle uddannelser, og så kan vi ikke få et job på Bornholm, der matcher vores ambitioner og evner.

Der var penge som skidt

Fiskeriet kollapsede få år efter Niels flyttede fra øen. Men det var ikke den virkelighed, han voksede op i. Bornholm var et rigt samfund, da havet bugnede af fisk.

– Der var mange historier dengang. En fisker kom hjem, og så købte han sig en Porsche. Der var penge som skidt, husker Niels Bertelsen.

Nu taler man om afvikling. I dag tjener den gennemsnitlige bornholmer 60.000 kroner mindre om året end gennemsnitsdanskeren, og Bornholm er en af de landsdele i Danmark, der har den laveste indkomst pr indbygger. Antallet af borgere på førtidspension er dobbelt så højt som landsgennemsnittet, samtidig med at antallet af borgere i den erhvervsaktive alder svinder ind. I perioden fra 2020 til 2024 mistede Bornholm 830 indbyggere i den erhvervsaktive alder. Til gengæld stiger antallet af ældre og meget gamle. Og den kurve knækker ifølge prognoserne først i 2037.

Der er udfordringer nok at tage fat på, hvis man kun kigger på tallene.

Uretfærdige billetpriser

Derfor har den 70-årige økonom sat sig for at finde en vej ud af moradset. Han har kigget på nøgletallene, og har fundet smertepunkterne. Et af de største er, at flybilletterne er blevet alt for dyre. I stedet for at give 50 millioner i statstilskud i blinde hvert år, burde den danske regering målrette tilskuddet direkte til udvikling, siger Bertelsen.

Her er flybilletter et godt sted at starte.

– Vi skal flytte Bornholm tættere på København med billige flyrejser. Det er uretfærdigt, at en bornholmer skal give mere end tusinde kroner for at komme til København. På Mallorca giver den spanske regering 75 procent i tilskud til flytransport til fastboende på øen. Hvorfor ikke gøre det samme her, spørger Niels Bertelsen, vel vidende man ofte taler for døve øren, når man som bornholmer prøver at råbe Christiansborg op.

Billig flytransport ville imidlertid ændre afviklingsbilledet markant, fastslår økonomen fra Svaneke. Det ville gavne den bornholmske økonomi, fordi det ville gøre øen mere attraktiv for pendlere.

– Hvis en returbillet kostede 500 kroner, så kunne du pendle, og det kan betale sig, hvis du har en billigere bolig på Bornholm, siger Bertelsen, der lige har meldt afbud til en familiefrokost i København, fordi det ville koste ham 2.500 kroner i færgebilletter alene at komme frem og tilbage samme dag.

Det blev alligevel for meget.

– Aj okay. Jeg kommer ikke.

Erhvervslivet skal vågne op

En anden væsentlig faktor i kampen for at vende afvikling til udvikling er produktiviteten, der i Niels Bertelsens øjne er den største vækstmotor i ethvert samfund. Her er det bornholmerne selv, eller rettere det bornholmske erhvervsliv, der skal vågne op. Øget produktivitet på Bornholm kunne nemlig sagtens ligge i kølvandet på den enorme vækst, der i øjeblikket kendetegner en række danske virksomheder ovre.

– Hvis nu bornholmske virksomheder kunne blive en del af værdikæden her, så blev de trukket med. Og der ville i den proces blive et større incitament til anvende ny teknologi og lære sprog og så videre. Der skal uddannes og kvalificeres, siger Bertelsen.

Så er der det offentlige, herunder den kommunale dans med demografien. Antallet af plejekrævende ældre over 85 stiger med 27 procent fra 2026 til 2030. Det medfører ifølge Bertelsen at behovet på sosu-assistenter stiger fra 900 i dag til 1.100. Her minder Niels Bertelsen om, at cirka en tredjedel af den nuværende stab af sosuer nærmer sig pensionsalderen. Det betyder, at den bormholmske ældrepleje kommer til at mangle 500 sosu-assistenter om fem år.

– Hvor skal de folk komme fra? Vi kommer ikke udenom at tale om udenlandsk arbejdskraft. Og der skal vi gøre reglerne mere enkle, siger Niels Bertelsen.

BRK skal effektiviseres

Endelig er der flexboligerne. På en sommerdag i juli kan alle formentlig se, at Bornholm er et fantastisk sted at leve. Det er der da også flere og flere storbytrætte københavnere der indser, hvilket får priserne på de gode huse langs kystlinjen til at stige. Men presset på kommunekassen stiger også, i takt med at færre og færre har adresse på Bornholm. Færre skatteindtægter giver færre skoler, SFOerne bliver sparet væk, det ligner en ond cirkel.

Nu er vi 39.000 indbyggere. Hvad er smertepunktet? 26.000 indbyggere?

– Jeg tror ikke, der er noget smertepunkt. Den kommunale udligning sørger for, at alle kommuner har de samme penge til rådighed til at give service, lyder det beroligende fra økonomen.

– Vi har ligeså mange penge til service, som de har i Gentofte.

Når han kigger på tallene, kan han dog se, at administrationen i Bornholms Regionskommune er væsentligt større end i andre danske kommuner.

Blandt andet derfor stiller Niels Bertelsen nu op til det kommende kommunalvalg i den modne alder af 70 år. Han stiller op for Socialdemokratiet og regner med at blive valgt ind i november.

Han ønsker at stille sine kompetencer til rådighed i det kommunalpolitiske arbejde, fordi han har et håb om at kunne vende den bornholmske samfundsudvikling. Hvordan det kan gøres, har han allerede gjort sig mange tanker om. Han har lavet et spreadsheet, hvor Bornholms økonomi står i midten. I søjlen til venstre har han listet problemer op, mens løsningsmulighederne er listet op i søjlen til højre.

Effektivisering af BRK optræder flere steder. Dels som et selvstændigt punkt, dels som led i en styrkelse af erhvervslivet. Det selvstændige punkt skyldes, at Niels Bertelsen har fundet ud af, at administrationen i BRK er meget dyr pt, og endnu værre: Sagsbehandlingstiden er for lang.

Lavere levestandard på Bornholm

Det er med til at bremse udviklingen, siger han. Og det sætter sit aftryk, sammen med alt det andet.

– Det vi ser nu i samfundsøkonomien, det er, at vi har lavere levestandard på Bornholm end i resten af landet.

En anden årsag er som nævnt, at produktiviteten er for lav. Det er ikke svært at forestille sig, hvordan det ville se ud, hvis Bornholm ikke husede virksomheder som eksempelvis Beck Pack, Ocean Prawns, Jensen og PLE. Fire bornholmske virksomheder der tilsammen beskæftiger mange tusind mennesker, men som med undtagelse af entreprenørvirksomheden PLE ville kunne flytte hovedkvarteret til Sjælland i morgen, hvis de ville.

– Det ville ikke se godt ud, indrømmer Niels Bertelsen. Han fastholder dog, at det er muligt at øge produktiviteten i det bornholmske erhvervsliv. Det kræver uddannelse og samarbejde med større virksomheder udenfor øen.

Bornholmske virksomheder hænger ifølge økonomen ikke ved. I en ny rapport fra OECD fremgår det, at det er vigtigt for virksomheder i udkantsområder som Bornholm at blive en del af værdikæden med store virksomheder – i Bornholms tilfælde ovre eller i Sverige eller Tyskland.

For meget papirarbejde

Politikerne har også en stor del af ansvaret. Ikke for udviklingen i verden, men for udviklingen på Bornholm. Den nuværende kommunalbestyrelse har både kæmpet med at lægge en plan og holde den. Her mener Niels Bertelsen, at der er behov for, at man laver nogle analyser, inden man træffer beslutninger, og at man gør det grundigt. Svære beslutninger skal ikke hvile på tro, håb og mavefornemmelser, siger han.

Niels Bertelsen nævner debatten om sommerhusbyggeri som eksempel.

– Hvad er egentlig indtjeningen på sommerhuse på Bornholm? Der er ingen, der ved det. Det ville være rart at vide, om det er en god eller dårlig forretning for os som samfund, især i betragtning af, at en stor del af omsætningen og skattebetalingerne forsvinder ud af øen.

Han mener generelt, at det er en god idé at sætte sig ind i sagerne, inden man laver tingene om. Her kan man ifølge nationaløkonomen starte med at plukke de lavthængende frugter, herunder de nøgletal, som indenrigsministeriet løbende sender ud til kommunerne.

Her fremgår det blandt andet, at der på Bornholm er relativt mange administrative medarbejdere i ældreområdet og i særlige behov.

– Det er selvfølgelig også, fordi det er områder, hvor der er størst hjælp behov. Men det betyder jo ikke, at de nødvendigvis skal have lov til at arbejde ineffektivt, påpeger Bertelsen og konkluderer:

– Vi har brug for flere sagsbehandlere og sosuer, men ikke flere, der skal sidde med papirarbejde.

Mange af de nævnte eksempler skyldes, at Bornholm er en ø, siger Bertelsen. Der er ingen udveksling med nabokommunerne, medarbejderne har ikke andre steder at gå hen. Mobiliteten er forringet, og det bremser udviklingen, og det gør også kommunen dyrere i drift.

Faste priser, tak

Så er vi tilbage ved det forholdsvis enkle greb: prisen på flybilletter. De skal være billigere, hvis udviklingen ikke skal gå i stå.

– Billigere flybilletter ville betyde, at bornholmerne kunne pendle til København og arbejde. Tjene pengene der, og komme hjem og betale skat her. Det ville tiltrække flere tilflyttere. Mange afholder sig fra at flytte til Bornholm, fordi de mister kontakten til familie og venner. Her ville billige flybilletter også fjerne en barriere. Tilflyttere ville inspirere virksomhederne på Bornholm og give dem nogle kompetencer, så de kunne øge niveauet.

Og så har Niels Bertelsen lige en enkel afgørende pointe, som man kan tænke over, næste gang man på Bornholm sender fly- og færgetrafik i udbud.

– Billetpriserne skal være faste. Så man ved, hvad man har at regne med.