Mandag formiddag fik Bornholms Politi flere anmeldelser om en svært beruset mand, der gik rundt på kørebanen på Åkirkebyvej i Rønne. Politiet fik fat i manden og kørte ham til Bornholms Hospital.
Om aftenen fik politiet så en anmeldelse om en beruset mand, som opholdt sig i Lidl i Rønne. Da politiet ankom, kunne betjentene konstatere, at det var den samme mand, og han blev endnu en gang kørt til hospitalet, fortæller politiet.