Landskabsforvalter om fiskerhytten: vi vil helst orienteres, før man gør noget

Landskabsforvalter om fiskerhytten: vi vil helst orienteres, før man gør noget
Fredningsdeklarationen af parkeringspladsen og de tilstødende områder for enden af Gedebakkevejen blev underskrevet i 1970. Kilde: BRK
| ABONNENT | 1. JUN 2021 • 18:46
| ABONNENT
1. JUN 2021 • 18:46

FREDSNINGSSAG

Morten Bach Jørgensen er landskabsforvalter i Bornholms Regionskommune og en af hans mange opgaver er at sikre, at alt hvad der ligner byggeri i kystnære områder er indenfor reglementet.

Derfor, blandt andet, er sagen om Konrads Hytte endt på hans bord. Og det er helt ok, men det er også lidt problematisk. For Kennet Larsen og hans familie smækkede en ny hytte op, der hvor den gamle lå, uden at spørge først.

Og de fleste børn ved, hvad der sker, når man glemmer at spørge først.

Midt i det forbudte område

Morten Bach Jørgensen tager dog sagen om Konrads Hytte med ophøjet ro. Han fortæller, at området for enden af Gedebakkevejen er underkastet nogle benhårde statslige naturbeskyttelses- og fredningsmyndigheder: Fredningsnævnet og Kystdirektoratet. Fredningsnævnet forholder sig til fredningen af området, mens Kystdirektoratet administrerer Naturbeskyttelseslovens §15, i daglig tale kaldet strandbeskyttelseslinjen. Den siger, at det er forbudt at bygge noget som helst fra vandkanten og 300 meter ind i land.

– Det er en ret stram regulering, siger han.

Konrads Hytte ligger cirka 40 meter fra vandkanten. Den og de øvrige fire hytter ligger altså midt i den forbudte zone. Men da hytterne er registreret i fredningen fra 1970, må de gerne blive liggende.

 

Fredninger på Bornholm

På Bornholm er 4.660 naturområder beskyttet af Naturbeskyttelseslovens §3. Tilsammen dækker de 2.578 hektar, svarende til 4,4 procent af regionskommunens areal.

Øen rummer også et stort antal naturfredninger. De største omfatter Dueodde og Strandmarken, Læså med Ekkodalen, samt Hammerknuden og Slotslyngen. Mange af de mindste fredninger skal beskytte særlige geologiske forekomster eller bestemte dyre- og plantearter.

Kilde: Trap Danmark

Prekært at sagsbehandle noget, som er lavet

Men eftersom der nu alligevel er kommet en sag ud af det, så tænker Morten Bach Jørgensen, at det måske ville være klogt at få sagen om Konrads Hytte prøvet ved de to instanser.

– Som grundejer er jeg altid bekymret, hvis der er nogen, der laver om på hytterne, uden at vi har haft en dialog, hvor man kunne afklare det på forhånd i forhold til fredning og strandbeskyttelseslinjen. Det er altid prekært, når man skal sagsbehandle noget som er lavet, siger han og tilføjer:

– Vi vil allerhelst have, at de fremsender nogle tegninger og nogle beskrivelser af, hvad de har planer om at lave. Så kan man sagsbehandle det ordentligt, om man så må sige.

Uanset om rækkefølgen er omvendt i sagen om Konrads Hytte, er det sund fornuft at afprøve fredningen. For i modsætning til udviklingen i al almindelighed er en fredning statisk, forklarer landskabsforvalteren.

– Så kan der med tiden opstå ønsker, som ikke eksisterede dengang teksten blev skrevet i 60'erne. Der fandtes eksempelvis ikke solceller dengang, så derfor har de ikke skrevet noget om, hvorvidt der må være solceller på taget af hytterne. Så kan fredningsnævnet vurdere sagen og sige, det vil de ikke have, eller det lyder fornuftigt, siger Morten Bach Jørgensen.

En lokal jurisdiktion

Det kan ifølge Morten Bach Jørgensen sagtens lade sig gøre at regulere i det fredede område for enden af Gedebakkevejen.

– Tingene har fundet sit leje. Det var ureguleret område indtil et godt stykke oppe i 1900-tallet. Og så har det sandsynligvis ikke været mere ureguleret end, at de, der har haft hytter dernede, har holdt lidt øje med, om der kom andre, og har sagt: man skal være fisker her i området for at få lov til at sætte skur op, siger han. 

– Der har garanteret været en eller anden form for lokal jurisdiktion – altså ikke nødvendigvis fuldstændig formelt juridisk, men i praksis fungerende – om, at man holdt øje med, hvem der havde hytterne, siger Morten Bach Jørgensen.

 


Idealhytten, som den ser ud i fredningsdeklarationen fra 1970. Bemærk præcisionen i længe og breddemål: 300 x 466 cm. I dag må taget gerne beklædes med tagpap. Kilde: BRK

Ejere skal bo i Aakirkeby Kommune

Alle, der har hytter i klitterne ved Gedebakkevejen i dag, er efterkommere af dem, der var der, da fredningen blev lavet, fortæller Morten Bach Jørgensen.

– Så på den måde er tingene stadigvæk, som de var. Det er folk med relation til området, der har hytter dernede.

Kan man fastholde sådan en arveret i Danmark i dag?

– Der står i fredningen, at brugsretten kun kan gives videre til beboere i Aakirkeby Kommune, siger Morten Bach Jørgensen og tænker højt:

– Det er måske noget af det, man skulle bede Fredningsnævnet tage stilling til. Hvordan man skal formulere det, når noget overgår til nogen andre? Det har de ikke taget stilling til i fredningen, udover at de har skrevet navne på dem, der er, i fredningen. Og så har de skrevet, at når hytternes ejerskab overgår til nogen andre, så skal de bo i Aakirkeby Kommune.

Og den findes ikke mere?

– Nej, det gør den sådan set ikke. Men man kender godt de gamle kommunegrænser, dem kan man sagtens regulere efter, siger Morten Bach Jørgensen.

De strammeste regler, der findes

Afgørelserne i Fredningsnævnet og Kystdirektoratet vil ifølge Morten Bach Jørgensen være afgørende for, hvad kommunen mener.

– Vi vil ikke kunne mene noget, der går ud over, hvad fredningen og strandbeskyttelseslinjen siger. Det er maksrammen, så at sige.

Af samme grund skal man ifølge landskabsforvalteren have rigtig gode argumenter for at regulere strammere end de to instanser.

– Det er de strammeste reguleringer, der findes i forvaltningen af vores landskab. Så hvis man skal være strammere end det, så skal man godt nok have nogle gode argumenter for det.

I vil ikke gå ind og blande jer i ejerforhold og den slags?

– Nej, det tænker jeg ikke, vi som sådan skal have nogen holdning til, svarer Morten Bach Jørgensen.

Skal man belemre politikerne?

Skulle sagen om Konrads Hytte og de øvrige fiskerhytter i Vester Sømarken mod forventning blive meget problematisk, skal den fremlægges for politikerne i kommunalbestyrelsen.

– Vi har som embedsmænd nogle rammer, som vi har fået sat, og så længe vi holder os indenfor dem, så skal vi ikke belemre politikerne med det. Hvis vi er et sted, hvor vi prøver rammerne af, så er det politikerne, der skal sætte de nye rammer, siger Morten Bach Jørgensen.

Så I respekterer i princippet de gamle traditioner?

– Lige præcis. Det, vi gerne vil have, det er, at ejerne orienterer os, inden de laver ændringer på den ene eller den anden måde. Så vi kan nå at tage stilling til det.

 

Landskabsforvaltning – et stort puslespil

Landskabsforvaltning er en treårige bacheloruddannelse på Københavns Universitet. I beskrivelsen af studiet står der blandt andet:

"Landskabsforvaltning giver den studerende mulighed for at præge den måde landskaber, miljøet og naturen udvikles og placeres i en større samfundsmæssig sammenhæng. Du skal ud fra politiske og bæredygtige forhold designe den bedste måde at placere naturområder i forhold til beboelses- og industriområder.

Du bliver sat på en udfordrende opgave med at lægge brikkerne i et stort puslespil, der kan tilgodese mange stakeholdere fra blandt andet staten og befolkningen."