Balladen om ny fiskerhytte: 'Før i tiden satte man sådan en hytte op i al beskedenhed, og så holdt man lav profil'

UDVIKLINGSHISTORIE

Kysten langs Øster og Vester Sømark er et smukt, fredeligt område med fantastisk natur, lange hvide sandstrande, gamle husmandssteder og spredte sommerhuse.

For enden af Gedebakkevejen, tæt på havet, ligger der en parkeringsplads. Her, i læ bag den høje sandklit, kan man indtage sin madpakke i skyggen af de lave træer. Måske kan man starte udflugten med at tage en dukkert i det klare vand ved Gedebak Odde.

Et postkort fra en svunden tid

Ligesom i flere af de gamle strandlejer langs den bornholmske sydkyst sætter de røde fiskerhytter i klitterne deres pittoreske præg på stedet og tilfører området for enden af Gedebakkevejen et romantisk sus – et lille, men signifikant vidnesbyrd om et lokalt fiskermiljø. Et postkort fra en svunden tid, hvor man levede af havet og jorden.

Der er tale om en håndfuld hytter, der for de flestes vedkommende er opført for 60-70 år siden af lokale fiskere fra Pedersker sogn, som brugte dem som redskabsskure. Ifølge deklarationerne fra 60'erne skal man være borger i Aakirkeby Kommune for at have ret til at opstille et redskabsskur på stranden ved Gedebak Odde.

Nu står der 2021 i kalenderen. Aakirkeby Kommune findes ikke mere. Bådene findes ikke mere. Men klitten med hytterne står der stadig, og resterne af et gammelt spil stikker op af sandet hist og her.

Kun til pynt

I dag bliver hytterne stort set kun brugt til rekreative formål. De er primitive, uden el og varme, uden toilet og indlagt vand. Det meste af året ligger hytterne ubrugt hen, kun til pynt. Men af og til sker der noget, som fanger interessen hos beboerne i området. Kommunen bygger et lille shelter til kajakroere. En hytte får solceller på taget.

Det sidste er aldrig sket før, så den sag ligger nu til behandling i Naturklagenævnet.

Må man det, spørger de lokale.

Da en splinterny hytte for et par måneder siden skød op af sandet på toppen af den fire meter høje klit, brød uroen atter løs.

Er det lovligt, spurgte folk fra området. Flere kontaktede kommunen for at høre om det virkelig kunne have sin rigtighed, at man bare lige kan smække en splinterny hytte op midt i klitten ved Gedebak Odde?

Kennet Larsen og den nye fiskerhytte på Gedebak Odde. Foto: Jacob Jepsen

Forbudszone

Det er Bornholms Regionskommune, der ejer arealet for enden af Gedebakkevejen. Morten Bach Jørgensen er landskabsforvalter i kommunens Center for Natur, Miljø og Fritid. De seneste fire år har landskabsforvalteren, der på karriereportalen LindkedIn – nok halvt i spøg – omtaler sig selv som byskovrider, derfor arbejdet med at få styr på, hvem der har brugsret til hytterne i området.

Han omtaler de lokale brugere som ejere, fordi de ejer brugsretten til hytterne. For fire år siden hængte han sedler op på alle hytterne og bad ejerne om at henvende sig til kommunen, for at skaffe sig et overblik over, hvem der egentlig havde adgang til hvad.

De kommende år vil Morten Bach Jørgensen forsøge at få styr på, hvordan området skal reguleres, og det skal blandt andet ske med Fredningsnævnets hjælp.

Hytterne på Gedebakkevejen ligger nemlig i fredet område.

– Og så ligger de bag strandbeskyttelseslinjen, som jo nærmest er forbudszone, siger Morten Bach Jørgensen.

Derfor gør de lokale måske ret i at holde øje med hytterne, kan man sige. For Vester Sømark er og skal forblive beskyttet natur.

Det er Konrads Hytte

Hytterne ved havet svæver i princippet i en form for ingenmandsland, og kan hverken betegnes som lejeboliger eller ejeboliger, for der betales hverken leje eller ejendomsskat. De personer, der bruger hytterne, har brugsret til dem. Og brugsretten går typisk i arv fra generation til generation, ligesom det er tilfældet med det opsynsvækkende nybyggeri på toppen af klitten.

Bornholms Tidende bliver gjort opmærksom på sagen, da en lokal beboer ringer og fortæller, at der er sket noget mærkeligt nede på Gedebakkevejen. En spritny fiskerhytte er dukket op på toppen af klitten. Han mener at vide, at det er ejeren af gokartcentret i Bodilsker, der står i spidsen for nybyggeriet.

Og ganske rigtigt. Lyden af motorlarm hænger i baggrunden under hele samtalen med Kennet Larsen.

Kennet Larsen fortæller gerne historien om den nye hytte, som han har lavet sammen med sin bror og sin far. Historien er lang og indviklet, men på sin vis også charmerende. Efterhånden som Kennet Larsen får talt sig op gennem årtierne, kommer det frem, at den nye hytte er en erstatning for en gammel hytte, som har været i familiens 'eje' i 100 år.

Den oprindelige hytte gik under betegnelsen Konrads Hytte. Den blev i sin tid bygget af Kennet Larsens bedstefars onkel, Hans Konrad Kristiansens far. I 1985 overtog Kennets far, Olaf Larsen, brugsretten til hytten, og han får papir på det, da Hans Konrad Kristiansens enke, Asta Kristiansen, går bort i 2000.

– Vi hyrede en advokat for at sikre, at der var orden i tingene. Vi fik lavet et dokument, som er underskrevet af alle arvingerne, der slår fast, at Olaf overtager alt fra den hytte, siger Kennet Larsen.

På besøg hos Teknisk Forvaltning

I 2002 søger Olaf Larsen Aakirkeby Kommune om at få lov til at flytte hytten længere tilbage på klitten. Stormene fra vest æder konstant af sydkysten, og på det tidspunkt havde havet spist rigtig meget af stranden.

Det var kort før kommunesammelægningen, og Olaf Larsen, der dengang var ansat ved vejvæsnet i Aakirkeby Kommune, drøftede flytningen med Teknisk Forvaltning. Beskeden fra kommunen lød i al sin enkelhed: hytten skal stå, hvor den står, på det eksisterende fundament, fortæller Kennet Larsen.

Afslaget bliver på ironisk vis en slags dokumentation for, at brugsretten til Konrads Hytte vitterligt tilfalder Olaf Larsen. Og et sådant får han brug for mange gange, viser det sig efterfølgende. For interessen for hytterne ved Gedebak Odde vokser år for år.

Man holdt lav profil

Jan Harvest blev ansat i Teknisk Forvaltning i Aakirkeby Kommune i 1969. Ifølge ham er fiskehytterne på sydkysten et levn fra den gamle fiskerkultur på Bornholm.

– Hytterne er vokset op som små knopskydninger, og jeg tror ikke, de tåler nogen særlig sagsbehandling. Men det var en tradition, der var nogle små redskabshytter dernede. Når man havde et slæbested til sin båd, så var det rart at have et skur, man kunne komme lidt redskaber ind i, siger han.

Jan Harvest er ikke bekendt med rygterne om, at der er kamp om hytterne ved Gedebak Odde. Men han har altid vidst, at det var bedst at gå stille med dørene i den sag.

– Før i tiden satte man sådan en hytte op i al beskedenhed, og så holdt man lav profil, for man var godt klar over, at det skulle man sgu ikke snakke for højt om. Det er det samme med hytterne i Boderne, det startede også som fiskehytter og så var der nogen, der pludselig indrettede sommerhus i en af dem, siger han om de røde boder, der har lagt navn til fiskerlejet længere oppe af kysten.

Du hører fra min advokat

Kennet Larsen kan skrive under på, at der er kommet rift om hytterne de seneste år. Både lokale og sommerhusejere i området sværmer om de dannebrogsfarvede træhytter som hvepse om en marmelademad, og spørgsmålene bliver af og til meget nærgående.

– Der er masser, som gerne vil købe min fars hytte. Jeg stod for et par uger siden og snakkede med en pederskerboer, som havde hørt, at min far ville sælge. Det vil han ikke. Men mens vi stod og snakkede, kom der en mand hen og sagde: jeg kan køre I snakker om hytten, ved I noget om den?

Da den fremmede forlod samtalen stod Kennet Larsen tilbage med en trussel: 'Du kommer til at høre fra min advokat'.

Tvivl om legitimiteten

Der hersker tilsyneladende evig tvivl om ejerskabet til brugsretten til de fem primitive hytter i Vester Sømark. Om legitimiteten. Hvem har ret til at sidde i de små hytter med ekstremt lav loftshøjde og drikke kaffe og spise wienerbrød? Ejeren af Hans Konrad Kristiansens tidligere hus længere oppe på Gedebakkevejen mener eksempelvis, at Konrads Hytte helt bestemt hører med til hans matrikel. Konrad havde også en bror, Emry, og en af hans arvinger mener, at han har papir på at Emry og Konrad havde hytten sammen, og at han derfor, som Emrys arving, også har brugsret eller måske ligefrem en form for ejerskab til Konrads Hytte.

– Der har været så meget ballade, siger Kennet Larsen, med lyden af gokarts snerrende i baggrunden. Han føler sig imidlertid fuldstændig overbevist om, at brugsretten til Konrads Hytte ligger hos hans far.

– Vi har, hvad der er af papirer på den hytte, siger han.

Tyveri og hærværk

Grunden til, at der nu står en helt nybygget hytte på det fundament, hvor Konrads Hytte lå, er en lidt lang sidehistorie, som illustrerer, hvordan alting går op og ned. I korte træk begyndte nedgangstiden for Konrads Hytte for cirka ti år siden, da det blev stadigt sværere for Olaf Larsen at have sine fiskeredskaber i fred. Fra 2011 og frem blev hytten gentagne gange genstand for tyveri og hærværk. I den periode var det svært at opretholde fritidsfiskeriet, der gik hul i skroget på jollen og træhytten blev mere og mere forfalden.

Men så kom corona og Kennet Larsen måtte lukke sit gokartcenter ned.

– Jeg brugte coronapausen til at bygge den nye hytte, siger Kennet Larsen, som sammen med sin familie har opført en ny hytte, blandt andet med hjemmel i kommunens afgørelse fra 2002.

– Vi måtte ikke flytte den, vi måtte genopføre den, der hvor den er. Det var det, der blev sagt, og det er den afgørelse, vi kører på, siger han.

Den nye hytte følger de ideelle mål, som der er tegninger af i den oprindelige fredning. Rødt træ, hvide vinduer, tagpap på taget. Bygget på samme fundament som den gamle, og med samme formål.

– Du må bruge den som fiskehytte, du må fiske fra den. Du må ikke bruge den som sommerhus eller noget andet. Så vi skal have fiskestænger stående og vi skal kunne tage derned og spise en gang aftensmad eller noget lignende en gang imellem, siger Kennet Larsen.

På sigt vil familien Larsen anskaffe sig en enkeltskroget aluminiumsjolle, som kan slæbes i land af to mand.

Bare lad den ligge

Om kort tid indbringes sagen om Konrads Hytte for Fredningsnævnet. Kennet Larsen har sendt tegninger og beskrivelser ind til kommunen. Og så gælder det bare om at vente.

Kennet Larsen er imidlertid sikker på, at den nye Konrads Hytte kan modstå myndighedernes granskning, ligesom den har modstået så meget andet gennem årene.

Han har lagt sig et råd på sinde, som han engang fik fra en ansat i Teknisk Forvaltning i Aakirkeby Kommune:

"Du skal ikke hyre advokater, du skal ikke gøre noget. Bare husk: Hytten ligger der på kommunens goodwill. Du betaler ikke ejendomsskat. Du må ikke sove der. Bare lad den ligge".

Fakta

Vest for Dueodde ligger et af Bornholms største sommerhusområder. Det blev især udbygget i 1960'erne. For at regulere udbygningen, tinglyste man mange fredningsdeklarationer på grundene.

I 1982 blev der vedtaget en lokalplan for området og samtidig blev der opnået ensartede administrative bestemmelser for de bestående og nye sommerhusudstykninger.

Lokalplanen, som er godkendt af planstyrelsen den 10. april 1981, indeholder en række bebyggelsesregulerende bestemmelser med videre, som i det væsentlige svarer til bestemmelserne i de eksisterende fredningsdeklarationer og -kendelser.

Kilde: Fredninger.dk