Kendt restaurant kan erhverves for 5,9 mio. kr.

Kendt restaurant kan erhverves for 5,9 mio. kr.
Ejendomsmægler Ole Rømer foran ejendommen i Sandvig. Foto: Bornholms Erhvervsmægler
| 10. JUN 2021 • 08:34

10. JUN 2021 • 08:34

EJENDOMSHANDEL

Ejendommen, som huser Ella's Restaurant & Konditori i Sandvig, er sat til salg, oplyser Bornholms Erhvervsmægler ved Steffen Lorentzen & Ole Rømer.

Stedet har plads til 250-280 spisende gæster – og konceptet er god mad til fornuftige priser, oplyser mæglerne i en pressemeddelelse. Mange bornholmere har igennem årene sat tænderne i Ella's stjerneskud og kager og hygget sig i gården til levende musik.

Stedet blev i 1990 købt af restauratør og kok Odd Malling Mortensen, som har drevet restauranten i respekt for stedets traditioner og særprægede historie.

Bygningerne er sat til salg for kroner 5.900.000 kroner.