Kærligheden gør intet usømmeligt

Kærligheden gør intet usømmeligt
Der står et sted i Bibelen, at kærligheden skjuler en mangfoldighed af synder. Og sådan er Guds kærlighed som sneen, der i øjeblikket dækker Bornholm, mener Michael Kaarby.
| ABONNENT | 14. FEB 2021 • 10:52
Af:
Joan Øhrstrøm
| ABONNENT
14. FEB 2021 • 10:52

TRO OG EKSISTENS 

 


Kærlighedens kendetegn

I denne artikelserie interviewer Bornholms Tidende øens præster om kærlighedens væsen, som apostlen Paulus udtrykker den i ”Kærlighedens højsang” fra Det Nye Testamente.

”Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt. Kærligheden hører aldrig op”.

 

Porcelænssøen lever op til sit navn, da pinsepræsten Michael Kaarby byder velkommen til det porcelænshvide snelandskab omkring hans gård i udkanten af Rønne. For med det sidste døgns snestorm har det hvide pudder lagt sig overalt i det nogle måske vil kalde ’usømmelige mængder’, så flere af hans venners køretøjer de seneste dage har måttet hjælpes fri af snemasserne, da de forsøgte at lægge vejen forbi præstens hjem. Derfor har vi måttet droppe vores oprindelige aftalte mødested – Kultippen ved Hasle. Men hvorfor skal man også bevæge sig ud på øen, når man bor så naturskønt med skovsø og egne kælkebakker som Michael Kaarby?

– Lige nu er det jo alligevel hvidt overalt på øen, som han siger, og sneen skjuler ganske rigtigt også naturens særlige og spektakulære kendetegn lige nu. Men det er trods alt heller ikke den bornholmske naturs specifikke kendetegn, som i dag skal belyses, men derimod kærlighedens natur – og menneskets egen porcelænsskrøbelige natur, når det kommer til det måske lidt bedagede udtryk ’usømmelighed’.

Kærligheden gør intet usømmeligt, skriver apostlen Paulus. Men hvad vil det sige? Og hvad ligger der overhovedet i ordet ’usømmelig’, som mange måske mest forbinder med kriminalhistorier om ”usømmelig omgang med lig”, som forståeligt nok støder de fleste. Men andre former for usømmelighed deler mere vandene. Som da forfatteren Arne Herløv Petersen i 2015 udgav novellesamlingen ”Usømmelig omgang med fjerkræ”, som blandt andet er en - for nogle usømmelig og for andre sjov - parodi på pinseduen, der ifølge forfatterens frække fantasi måske var direkte involveret i undfangelsen af Jesus. For der er jo stor forskel på, hvad man bliver stødt over. Og slår man op i ”Den danske ordbog” forklares ordet også bredt som ”en stødende form for adfærd, der strider imod bestemte sociale, moralske og etiske normer”, fortæller frikirkepræsten, da vi sidder ved et af træbordene, der vender ud mod Porcelænssøen.

 

Selvom man har gjort noget
usømmeligt, så er Guds
kærlighed større end det

 

– Det usømmelige er noget, der bryder med det normsæt, der er gældende, og det er klart, at noget, der er usømmeligt i ét socialt lag et sted i verden, ikke nødvendigvis behøver at være det i et andet. Så det har også noget med kultur at gøre, tror jeg, uddyber han og peger på MeToo-bevægelsen, der i øjeblikket som en hurtigløbende lavine nedbryder tidligere tiders omgangskultur mellem mænd og kvinder. Og nu bliver selv meget magtfulde mænd som bekendt hurtigt stemplet som usømmelige. For det, som måske blev betragtet som en accepteret adfærd for få generationer siden, er det ikke længere i dag. Og med rette, mener Michael Kaarby.

– For det at krænke andre eller at gøre uønskede tilnærmelser på andre har ikke noget med kærligheden at gøre, fastslår præsten.

– Kærlighedens væsen er at sætte andres behov og velbefindende før sit eget. Og MeToo-bevægelsen er et opgør mod dem, som hensynsløst handler på deres egen sexlyst uden at tilgodese den andens ønsker og grænser. Der er jo mange, der handler på deres lyst til andre, og hvis lysten er gengældt, så er det jo også fint. Men hvis man ikke kender til den andens lyst i den sammenhæng, så er det jo kun ens eget behov, som kommer i første række, og så er det ikke kærlighed. Så er det blot begær, siger Michael Kaarby, der også ser andre tendenser i tiden, som kan betegnes som usømmelig adfærd.

– Der er mange, måske især unge, som deler intimbilleder med dem, de holder af eller elsker, og det gør de jo, fordi de ved, at kærligheden ikke gør noget usømmeligt. De gør det jo i tillid til, at den, de elsker og betror billederne til, ikke vil dele dem med andre. Intime billeder kan være en meget sjov feature i en kærlig relation, tænker jeg, men det er bare for farligt, især for de unge, som ofte er inde og ude af forhold. For når kærligheden bliver kold og forsvinder, mister mange også deres moralske kompas. Og det er sådan, at private billeder, der er givet som en fortrolig gave, kan ende som usømmelig hævnporno og derved bringe den anden i skam. Men den form for opførsel er i modstrid med kærlighedens væsen, fortæller præsten og tilføjer:

– For som der står i Bibelen på hverdagsdansk i forbindelse med usømmelighed, så ’udstiller kærligheden ikke andre’ og ’kærligheden gør ikke noget skamfuldt’.


Foto: Berit Hvassum

Har det usømmelige altid en hage til noget seksuelt?

– Nej, det tror jeg slet ikke, understreger han hurtigt.

– Man kan jo godt krænke eller udstille andre og gøre skamfulde ting i alle mulige andre henseender. Det usømmelige kan findes på alle livets niveauer. Nu har det her med seksuelle krænkelser fyldt så meget, så man kommer hurtigt til at trække tråde dertil. Men det kan være alt muligt andet.

Har du selv et eksempel på, at du har gjort noget usømmeligt?

– Jeg har sikkert gjort rigtig mange usømmelig ting, siger han og lader stilheden råde et øjeblik, før han færdiggør sit svar.

– Jeg tror for eksempel, især da jeg var yngre, at jeg har været for god til at håne andre og udstille deres fejl. Og min kone klager stadig over, at jeg er en frygtelig ordkløver. Hvis folk siger noget, så har jeg svært ved bare at lade det stå hen. Jeg har brug for at pointere, at det, der bliver sagt, er forkert, indrømmer præsten og tilføjer, at det jo også kan være en menneskelig fejl at være fejlfinder, selvom det som udgangspunkt ikke er ukærligt ment. For det er ikke kærligt at udstille andre. Kærligheden gør det modsatte, den gør altid det sømmelige. Og det sømmelige er at beskytte andre frem for at udstille deres fejl, fastslår han.

– Der står et sted i Bibelen, at kærligheden skjuler en mangfoldighed af synder, siger han og lader blikket glide henover landskabet, der nok også gemmer på et hav af hemmeligheder under det hvide snetæppe.

– Sagt på hverdagsdansk, så udstiller kærligheden ikke vores fejltagelser, kommer det så.

– Og det, tror jeg, er rigtigt. At dem, vi elsker, ønsker vi ikke at udstille eller håne eller tale dårligt om. Hvis mine børn for eksempel begår en fejl, så lægger jeg det jo ikke på Facebook, for jeg ønsker at beskytte dem. Og det sømmelige at gøre er altid det bedste for den anden, siger han og tilføjer:

– Jeg tror ikke, at kærligheden først og fremmest er en følelse, kærlighed er mere en leveregel. Ofte siger vi, at had er det modsatte af kærlighed, men jeg tror, det er mere rammende, hvis man siger, at egoisme er det modsatte af kærlighed. Det at elske en anden er jo at ønske det gode for dem og se deres behov og ønske deres velbefindende.

Den helt rene kærlighed, der aldrig fokuserer på den andens fejl, viser kun Gud. Han er som den forelskede mand i Højsangen i Det Gamle Testamente, og til sin elskede siger han: ”Du er så smuk, min elskede. Der er ingen fejl ved dig!” Man siger jo også, at kærlighed gør blind. Sådan elsker Gud os også. Og fordi Jesus døde på korset for vores synders skyld, ser Gud os gennem Jesus, så vi bliver hvide som sne i hans øjne. Og det er også hans kærlighed, der kan forandre os andre, mener Michael Kaarby.

– Vi fejler alle sammen, men jeg vil også godt lige nævne, at apostlen Johannes også skriver rigtig meget om kærligheden, og han skriver blandt andet, at vi elsker, fordi Gud elskede os først. Og jeg tror, at for at elske, for at vise kærlighed, bliver vi også selv nødt til at blive mødt med kærlighed. Det er også derfor, at det er så basalt, at børn bliver nødt til at mærke kærligheden fra deres forældre for selv at blive i stand til at elske. Og der er Guds ubegrænsede og betingelsesløse kærlighed jo toppen af kærlighed.

– Jeg tror på en Gud, som har en ultimativ kærlighed til alle mennesker uanset, hvad de har gjort, og der kan man i hvert fald finde en kærlighed, som kan være en rollemodel for ens eget liv.

Også selvom man har gjort noget usømmeligt?

– Ja, også selvom man har gjort noget usømmeligt, så er Guds kærlighed større end det. Det er jo hele essensen af det kristne budskab, at Gud ikke elsker os på grund af det, vi gør, men på trods af alle de fejl, vi også har gjort. Og det, tror jeg, gør os i stand til selv at elske andre, siger han, da vi forlader Porcelænssøen, inden en ny snebyge skjuler vores fodspor i sneen.

 


Blå bog

Michael Riis Kaarby. Født i 1979. Har læst teologi i London, ligesom han er uddannet lærer. Han har været ansat i pinsekirken i Rønne i 16 år, de seneste 5,5 år som ledende præst. Er desuden autodidakt tømrer og driver firmaet KaarBYG ved siden af præstegerningen. Han er gift med Louise Kaarby. Sammen har de fem børn.

FÅ ABONNEMENT